Xiaomi Mi Mix Fold – ny foldbar telefon til lav pris

Xiaomi Mi Mix Fold er foldbar telefon med skærm på 8 tommer og flere premium-specifikationer. Prisen er langt under Galaxy Z Fold 2.

Xiaomi Mi Mix Fold – ny foldbar telefon til lav pris

Siden det blev virkelighed med foldbare telefoner på hylderne, har det mere eller mindre været Samsung-modeller, man har kunnet vælge imellem. Mærker som Huawei og Motorola har også haft modeller på markedet, men Samsung har domineret med flere forskellige varianter af foldbare telefoner. Nu er der imidlertid en ny konkurrent på vej – Xiaomi.

Xiaomi Mi Mix Fold – ny foldbar mobil

Xiaomi har officielt annonceret en egen foldbar telefon med modelnavnet Xiaomi Mi Mix Fold. Designet er af den mere ”traditionelle” slags, hvor den foldes sammen og lukker som en bog, mens den har noget nær en tabletform, når den er foldet ud.

Foldet ud er skærmen 8,01 tommer, og der er tale om en OLED-skærm med 2.480 x 1.860 pixel i opløsning. Ifølge Xiaomis egne oplysninger kan skærmen holde til at blive foldet 200.000 gange, så det burde holde i et par år. På ydersiden sidder en skærm på 6,52 tommer og en refresh rate på 90 Hz.

Se også: Priser på Xiaomi telefoner

Specifikationer og funktioner

Xiaomi har udrustet telefonen med højtalere med Harman Kardon-teknologi, som skal kunne give 3D panoramalyd. Til at køre det hele har telefonen et chipset fra Qualcomm, nemlig Snapdragon 888 med 12-16 GB RAM og op til 512 GB hukommelse.

Batteriet er på 5.020 mAh og triple kameraet har liquid lens-teknologi og består af en telelinse, en ultra vidvinkel linse og en Samsung HMX-hovedsensor på 108 megapixel.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Z Fold 2

Pris og tilgængelighed

Den forventes at være ude i handlen fra 16. april, og får en startpris på 9.999 yuan. Det svarer direkte omregnet til cirka 9.600 kroner.

Indtil videre kommer den dog kun ud på det kinesiske marked. Det bliver spændende at se, om den kommer ud på flere markeder. På batteridelen imponerer den ikke, men ellers virker prisen god. Da Samsung sendte Galaxy Z Fold 2 ud i butikkerne herhjemme kostede den næsten 16.000 kroner.

Kommer Mi Mix Fold til Danmark, skal vi nok regne med en pris på 12-13.000 kroner, men det går da de den rigtige retning med prisen på denne type enheder, lader det til. Da Galaxy Z Fold 2 kom ud på det kinesiske marked sidste år, lød prisen på 16.999 yuan.

Se også: Nyheder om foldbare telefoner

Temaets videre forløb

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 16/3/2021 gik redaktionen videre og publicerede en artikel omkring Domstol ophæver sanktioner mod Xiaomi i USA – Den kan læses her. Få også seneste nyt om sagen her..