Leakster: OnePlus 9 Pro får LTPO-skærm

OnePlus 9 Pro får LTPO-skærm, siger kendt leakster. Det er samme skærmtype, der bruges i Samsung Galaxy S21 Ultra og sparer mere strøm.

Leakster: OnePlus 9 Pro får LTPO-skærm

Vi har fra tidligere lækkede oplysninger hørt, at OnePlus 9 Pro får en skærm på 6,78 tommer med 1440p og en refresh rate på 120 Hz. Videre har billeder vist indstillingsmuligheden Selection Screen, hvor man kan vælge opløsning og refresh rate. Det lader dog til, at der er endnu mere at interessere sig for, når det gælder skærmen på 9 Pro. Rygterne siger nemlig, at den får LTPO-skærm.

OnePlus 9 Pro får LTPO-skærm

Det er leaksteren Max J, der antyder, at skærmen bliver af LTPO-typen. For dem, der ikke er bekendt med den skærmtype, kan vi fortælle, at Samsung har brugt den i Note 20 Ultra og S21 Ultra. Det forventes desuden, at Apple sætter LTPO-skærme i iPhone 13 Pro-modellerne.

Oprindeligt er det også Apple, der står bag teknologien, hvor de brugte den på Apple Watch. Den bruger nemlig mindre strøm, end de LTPS-skærme, der ellers er dominerende i dag. Samtidig bliver kravene på adaptiv refresh rate mindre.

Se også: Billig pris på OnePlus 8 Pro

Kamera i samarbejde med Hasselblad

Når det gælder OnePlus 9 Pro, har vi desuden hørt, at den får Snapdragon 888-chip, 4500 mAh-batteri med 65 og 45W trådløs opladning samt forbedrede kameraer, der imidlertid ikke er af periskop-typen. Kameraet rygtes at blive lavet i samarbejde med det eksklusive kamerabrand Hasselblad.

Derfor er der store forventninger til, at OnePlus endelig kommer med en mobil med et kamera, der kan bide skeer med de allerbedste kameratelefoner på markedet. OnePlus leverer højeste kvalitet på de fleste parametre, men mangler det sidste for at overbevise på kameradelen.

Se også: Nyheder om OnePlus

Efterfølgende nyt om emnet

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 19/2/2021 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring OnePlus Watch-patent afslører nye detaljer – Følg den videre histore her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..