Specifikationer for OnePlus Nord bekræftet

Specifikationer for OnePlus Nord bekræftet – 90 Hz Fluid AMOLED-skærm, Snapdragon 765G, 12 GB RAM, quad kamera, OIS, 32 MP selfiekamera.

Specifikationer for OnePlus Nord bekræftet

I dag lancerer OnePlus sin nye Nord smartphone. Det er allerede bekræftet, at den får Qualcomms Snapdragon 765G-chip, quad kamera med OIS og et ultravidvinkel kamera foran på 105 grader. Men nu bekræfter OnePlus også detaljer omkring skærmen og endnu flere detaljer om kameraet.

Nord får AMOLED skærm med 90 Hz opdatering

Telefonen får en Fluid AMOLED-skærm med refresh rate på 90 Hz og 180 Hz i touch sampling rate. Den får op til 12 GB RAM, og der kommer både en Fast og en Smooth-oplevelse som en del af telefonens DNA.

Selfiekameraet bliver af dual-version med en sensor på 31 megapixel, og en ultra vidvinkel på 105 grader. Derudover har Nord fingeraftrykslæser i skærmen, men der er ikke noget 3,5 mm stik.

Se også: Test af OnePlus 8

Kameraet lyder godt

Når det gælder selfiekameraet, lover OnePlus, at begge sensorer har algoritmer, der automatisk tilpasse niveauet af AI-teknologi og længere lukketider for at give lysere selfies og reducere mængden af støj ved dårlig belysning. Nord skal også være smart nok til at opdage det, når der er flere personer i selfiebilleder og sikre, at alle ansigter er tydelige og detaljerede, også dem der måske står i anden række.

Kameraet på bagsiden består af fire sensorer – en på 48 megapixel, Sonys IMX586 med blænde f/1,75 og optisk billedstabilisering (OIS), en ultra vidvinkel på 8 megapixel, en dybdesensor på 5 megapixel og en makrosensor.

Se også: Telefoner med bedste kamera

Batteri på 4.115 mAh

OnePlus lagde for nylig i samarbejde med YouTuberen Zack fra JerryRigEverything et billede op af det gennemsigtige Dbrand-cover, der afslørede et batteri på 4115 mAh. Den har allerede kunnet forhåndsbestilles på Amazon en tid, og prisen burde vi få at vide ved lanceringen i eftermiddag dansk tid.

Du kan naturligvis læse alt om OnePlus Nord her på mobil.nu senere i dag.

Se også: Nyheder om OnePlus Nord

Mere om temaet

Her følger vi op med den seneste udvikling. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 14/7/2020 publicerede redaktionen nyheden OnePlus Buds: Første true wireless headset fra selskabet – Forstættelsen i sagen kan læses her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..