Stort OnePlus-læk: 6 smartphones inden september

Ifølge læk justerer OnePlus på sin smartphone-strategi og kommer med hele seks nye modeller frem til september i år.

Stort OnePlus-læk: 6 smartphones inden september

Noget tyder på, at OnePlus har tænkt sig at følge Oppo i hælene og virkelig udvide sit sortiment i år i kølvandet på fusionen med det populære søsterselskab.

Vi har hørt om produkter i andre kategorier som smartwatch, men der er mere at vente fra OnePlus’ side i år. Ifølge et nyt rygte fra en meget pålidelig kilde har OnePlus ikke mindre end seks smartphones linet op til lancering frem til udgangen af september måned. Det er mange flere, end vi tidligere har set fra selskabet.

10 Pro klar internationalt

Den første nyhed er egentlig ikke en ny telefon, det er OnePlus 10 Pro, der endelig snart bliver lanceret internationalt, og den kommer formentlig ud allerede inden slutningen af denne måned.

Telefonen blev lanceret tidligere på året men kan lige nu kun købes i Kina.

Se også: Test af telefoner

Nord 3, CD Lite, Nord 2T, 10R og 10 Ultra

I april kan vi forvente os OnePlus Nord CD Lite ude på markedet efter mange måneders rygter og spekulationer. I slutningen af april eller begyndelsen af maj kommer OnePlus Nord 2T, mens maj også byder på OnePlus 10R.

I juli måned er det tid for lancering af OnePlus Nord 3, men den kan også få navnet OnePlus Nord Pro, i hvert fald på visse markeder.

Sidst men ikke mindst har vi OnePlus 10 Ultra, der også kan få navnet OnePlus 10 Pro Plus, der siges at komme i september.

Se også: Billigste priser på OnePlus telefoner

Ændrer strategi

Som nævnt er det uhørt for OnePlus at komme med så mange telefoner. Noget tyder på, at strategien fremover bliver flere modeller i forskellige prisklasser.

Konkurrenten Motorola benytter sig af samme strategi med god succes på globalt plan og det bliver spændende at se, hvordan Motorola reagerer på dette træk fra OnePlus.

Se også: Nyheder om OnePlus