Eksplosioner får Samsung til at stoppe salget af Galaxy Note 7

Efter flere tilfælde af eksplosioner stopper Samsung angiveligt salget af Note 7.

Eksplosioner får Samsung til at stoppe salget af Galaxy Note 7

Samsung Galaxy Note 7 ser ud til at blive pillet af hylderne, nærmest inden den rigtig er blevet sat til salg. Der har nemlig været flere tilfælde, hvor Note 7 er eksploderet og det skulle nu have fået Samsung til at stoppe salget af den ellers meget roste Note 7.

Det oplyste Samsung tidligere i dag.

Samsung forklarer, at det er blevet bekræftet, at der er problemer med batteriet og at det er skyld i, at 35 bekræftede telefoner er eksploderet og årsag til, at selskabet nu stopper for salget.

Det har været muligt at forudbestille telefonen de sidste par uger og skulle man allerede have købt Note 7, så vil man blive tilbudt en ny mobil inden for nogle uger, når problemet er udbedret.

I alt skulle Samsung have solgt 1 million Note 7-telefoner på verdensplan.