Galaxy Note 8 kan komme i hele otte farver
Jo tættere vi kommer på lanceringen, jo flere rygter dukker der op om Samsungs kommende phablet, Galaxy Note 8. Det seneste i rækken er et billede, der er lækket ud i Kina og viser alle de farver, Note 8 kommer til at kunne fås i.
Og det er ikke så få, der er nemlig hele otte forskellige farvevarianter at vælge imellem. Nu er det bagsiderne af telefonerne, vi ser på billedet, og det er der en grund til, nemlig at forsiden alligevel kommer til at være sort, præcis som Samsung Galaxy S8 og S8+
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Note
Galaxy Note 8 i mange farver
Farverne på billedet er jo flotte, og stemmer det, kommer man altså til at kunne få Note 8 i følgende farver: Midnight Black, Glod, Arctic Silver, Orchid Gray, COral Blue, Dark Blue, Pink og Deep Sea Blue.
Kommer alle disse valgmuligheder så på én gang? Formentlig ikke. Det sandsynlige er, at Samsung først sender et par af varianterne på gaden og så supplerer med flere senere på året. Det har de gjort ved tidligere tilfælde. En del af farverne kender vi allerede fra S8 og S8+, men farverne Dark Blue, Pink og Deep Sea Blue er nye, så det skal blive spændende at se, hvordan de bliver modtaget.
Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy
Note 8 specifikationer
Præsentationen af Note 8 sker den 23. august, hvor Samsung har annonceret en Unpacked event. De har ganske vist ikke sagt direkte, at det er Note 8, vi får præsenteret den dag, men alt andet ville være mærkeligt. Den kommer til at minde meget om Samsungs andre flagskibsmodeller S8 og S8+, men kommer til at få et dual kamera bagpå og være knap så afrundet i formen.
Ved siden af kameraet bagpå kommer der en fingeraftrykslæser og foran finder vi en QHD+ Super Amoled Infinity skærm på 6,3 tommer, hvis vi skal tro tidligere rygter. Processoren bliver enten en Snapdragon 835 eller Exynos 8895 alt efter region, begge sammen med 6 GB RAM.
Se også: Rygter om Samsung Note 8