Samsung Galaxy S20 Ultra skuffer i stor kameratest

Specifikationerne og prisen taget i betragtning beskrives den samlede karakter for kameraet på Galaxy S20 Ultra som "skuffende" af eksperter.

Samsung Galaxy S20 Ultra skuffer i stor kameratest

Normalt stryger Samsung ind på 1. pladsen over bedste kameratelefoner på ranglisten hos DxOMark, når de kommer med en topmobil. Men det er ikke tilfældet med den nye S20 Ultra.

Samsung Galaxy S20 Ultra skuffer i kameratest

Samsung Galaxy S20 Ultra lander på en 7. plads over de bedste kameratelefoner lige nu. For Samsung må det være et skuffende resultat.

Den samlede karakter gives på baggrund af karakter for stillbilleder og video. Når det gælder stillbilleder får den 132 i karakter – til sammenligning landede Huawei P40 Pro på 140 i karakter. Samlet får S20 Ultra 122 i score for både stillbilleder og video.

Se også: Find bedste priser på Samsung Galaxy S20

For og imod kameraet

S20 Ultra får rosende ord med på vejen, når det gælder farver, dynamisk omfang i billederne, støjkontrol, eksponering og farver på ultra vidvinkel-billeder og eksponering og detaljer ved brug af fotolys.

Til gengæld får den kritik for langsom autofokus i lavt belyste omgivelser, for at have lidt problemer med hvidbalancen både indendørs og udendørs og for at skrue for meget op for de kunstige hjælpemidler ved zoom-billeder.

Detaljegraden på ultra vidvinkel-billeder er for dårlig og der er for tydelige kunstige effekter, lyder det videre. Endelig er den lidt gal med undereksponering og farvebearbejdelsen, når man bruger Natindstilling.

Se også: Find bedste kameratelefoner

Skuffende med tanke på specifikationer og pris

Konklusionen er, at den har et rigtig godt allrounder-kamera, men at det ikke sætter nye standarder for billedkvalitet blandt mobiltelefoner. Med tanke på de imponerende kamera-specifikationer og den høje pris, kalder DxOMark det for “lidt skuffende”, at den ikke klarer sig bedre.

Under normale omstændigheder ville Huawei P40 Pro have været en skarp udfordrer til Samsungs premium-telefoner, men de døjer med manglende adgang til Google Play Store. I stedet kan en mobil som den nye OnePlus 8 Pro være et alternativ. Det bliver spændende at se, hvordan den klarer sig i DxOMarks kameratest.

Se også: Nyheder om Samsung