Samsung Galaxy S21 FE kan snart blive lanceret

Samsung har åbnet for supportsiden for Galaxy S21 FE og indikerer dermed, at en lancering kan være lige på trapperne.

Samsung Galaxy S21 FE kan snart blive lanceret

Efter lanceringen af Samsung Galaxy Z Fold 3 og Galaxy Z Flip 3 i august er den mest omtalte smartphone fra Samsung Galaxy S21 FE. Der har været rygter om, at den ikke ville blive præsenteret på grund af chipmangel og fordi Z Fold 3 og Z Flip 3 sælger bedre end forventet.

Galaxy S21 FE kan være på trapperne alligevel

Samsung har dog givet flere hints, der tyder på en snarlig lancering af enheden. Først et Instagram-opslag, der – ved et uheld? – afslørede S21 FE, efterfulgt af at support-siden gik live.

Både indlægget og supportsiden blev taget ned, da vi nærmede os den rygtede lancering i oktober. Samsung Galaxy S21 FE-supportsiden er nu live igen på selskabets officielle hjemmeside. Supportsiden afslører kun modelnummeret, som er SM-G990B. Virksomheden har endnu ikke bekræftet de officielle lanceringsdetaljer, men den supportside, der er gået live igen, tyder på en snarlig lancering.

Se også: Test af Samsung telefoner

Bliver ret meget som S21

Rygtebørsen hævdede, at Samsung Galaxy S21 FE vil være ret lig S21 og S21 Plus med hensyn til design. Den vil have en flad skærm på forsiden med en notch.

Skærmen siges at være 6,5 tommer stor med tynde kanter omkring. Samsung vil bruge en AMOLED-skærm med understøttelse af en opdateringsfrekvens på 120 Hz på S21 FE.

Den ventes at komme med et 12MP triple-kamera-setup på bagsiden, en Snapdragon 888 processor og et 4.500 mAh batteri.

Se også: Priser på Samsung Galaxy S20 FE

Pris og tilgængelighed

Da S20 FE kom sidste år, havde den en startpris på 5.199 kroner og var cirka 1.400 kroner billigere end den billigste S20-model. Og det uden at gå nævneværdig meget på kompromis med kvaliteten. Det bliver spændende at se, om der kommer samme prisforskel på S21 FE og S21.

Kommer S21 FE på markedet, så forventer vi naturligvis også, at den kommer til salg i Danmark, også hos teleselskaberne. Det var nemlig en meget populær model i 2020.

Se også: Nyheder om Samsung telefoner

Emnet følges op

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. Allerede d. 19/7/2021 fulgte vi historien op med artiklen om Samsung Galaxy Watch4 fordobler hukommelsenKlik her for at læse artiklen.. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Samsung Galaxy..