Så skulle den være god nok: Her er Samsung Galaxy S8

De nye billeder af Samsung Galaxy S8, der nu har ramt internettet, overlader ikke meget til fantasien. De virker samtidig ret overbevisende og giver et ret godt billede af, hvad vi får at se med Samsungs nye top-mobil.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy S

Galaxy S8 kun med skærm på fronten

Designet bliver, som forventet, en skærm der dækker næsten hele fronten kun med lidt plads i top og bund og med Samsungs velkendte design med de buede kanter i siderne – et design andre producenter har taget til sig. De har altså fjernet hjemmeknappen, hvilket har betydet, at telefonen skal åbnes op med fingeraftryk på bagsiden på et noget akavet sted.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Man frygter allerede at få fedtfingre på kameraoptikken, der er placeret meget tæt på fingeraftrykscanneren.

Se også: Sikker Mappe på vej til Galaxy S7

Irisscanner på Galaxy S8

Til gengæld tyder meget på, at vi får en irisscanner at se og fungerer den optimalt, så vil behovet for at række om på bagsiden måske blive elimineret.

Vi har tidligere set Galaxy Note 7 komme med irisscanner, men den virkede ikke helt optimalt – især i mørke havde den store problemer og briller kunne også drille den.

Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler

Svagere batteri på S8 end på forgængeren?

Batteriet har været rygtet til at være en smule mindre, end vi havde håbet. Galaxy S8 forventes at komme med et batteri på 3.000 mAh, mens den store Galaxy S8 plus-model kommer med et batteri på 3.500 mAh. Det bliver dermed ikke større end på Galaxy S7 serien, hvilket må siges at være skuffende.

Vi synes nu, at billederne viser en smartphone, der er noget tyk i det, så vi tillader os at håbe på en lille opgradering alligevel – gerne op på de 4.000 mAh. Det kan dog sagtens være, at Samsung har fået optimeret deres software i en sådan grad, at 3.000 og 3.500 mAh er nok.

Se også: Rygter om Galaxy S8

Bedre kamera og Bixby

Udover de ting vi har nævnt, så regner man med, at Galaxy S8 kommer med en Qualcomm Snapdragon 835 chip, dog med Samsungs egen Exynos processor i Europa. Den skulle også få 6 GB RAM og fornyede kamerafunktioner.

Galaxy S7 er i forvejen et af de bedste kameramobiler til at tage billeder i mørke, og det vil Samsung gerne forbedre yderligere. En ny smart stemmeassistent, der får kælenavnet Bixby, skal være Samsungs nye forsøg på at hamle op med Google, Amazon og Apple.

Se også: Samsung Bixby med stemmestyring i Galaxy S8

Lancering og pris for Galaxy S8

Prisen forventes at være oppe omkring de 6000-7000 kr.

Det kan godt være, at der ikke er meget efterladt til fantasien, men der vil uden tvivl være kæmpe dækning når vi engang får noget officielt at vide – vi følger naturligvis også med.

Dato for lanceringaf Galaxy S8 vil blive annonceret på Mobile World Congress, der skydes i gang søndag d. 26. februar.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S8