2.000 GB MicroSD-kort lanceret

Telefoner kan snart få 2.000 GB / 2 TB store microSD-hukommelseskort - prisen er ikke afsløret endnu, men den kommer på den trælse side af 2.000 kroner.

2.000 GB MicroSD-kort lanceret

Der har desværre været en udbredt tendens til at premium-telefoner ikke har plads til hukommelseskort. I stedet har det været mellemklasse og de billigere modeller, der typisk har den mulighed i dag.

Billige telefoner kommer som udgangspunkt ikke med så meget lagerplads fra start, typisk 32, 64 eller 128 GB. Men det er efterhånden også lige meget, for nu kan man få helt op til 2.000 GB microSD-kort, den type kort, som telefoner bruger.

2 terabyte microSD-hukommelseskort

Det tyske firma Kioxia har nemlig afsløret de første fungerende prototyper af et microSD-kort med en lagerkapacitet på to terabyte. Hukommelseskortet er af typen microSDXC UHS-I.

Kioxia forventer at påbegynde masseproduktionen af de første versioner af 2 TB-hukommelseskortene i 2023.

Det skal dog tilføjes, at bare fordi hukommelsen er på vej, er det ikke sikkert, at mobilerne selv kan håndtere denne mængde hukommelse, medmindre mobilproducenterne har sørget for kompatibilitet.

Se også: Telefoner med meget hukommelse

Prisen bliver høj

Prisen er ikke afsløret, men den bliver høj. I dag kan man få 1 TB microSD-kort, der koster fra omkring 1.000 kroner og op. Jo hurtigere dataaflæsning desto dyrere er de.

Et 2 TB-kort vil i starten formentlig koste fra over 2.000 kroner. Vi skal ikke forvente at se de helt billige telefoner understøtte så store hukommelseskort, det vil nærmere være telefoner fra den højere del af melleklasse-segmentet. Du kan tjekke priser på hukommelseskort her.

Se også: Nyheder om tilbehør til telefoner