Amazon Astro, en robot med periskopkamera til hjemmet

Amazon Astro er en nuttet lille smart robot / butler til hjemmet udstyret med periskopkamera - prisen virker slet ikke horribel.

Amazon Astro, en robot med periskopkamera til hjemmet

Som de fleste nok ved, så er Amazon gået fra at være en webbutik til også at skabe egne produkter – såsom e-bogslæsere, smarte ting til hjemmet og mange andre sager. Men de har ikke tænkt sig at lade det være ved det og det lader til, at robotter kan blive Amazons næste eventyr. De har nemlig netop præsenteret Astro, selskabets nye hjemmerobot.

Amazon Astro – robot til hjemmet

Mange andre producenter fokuserer på robotter til industri eller militær, men der er Astro en anden slags. Den er tænkt at være i hjemmet og er designet til den almindelige hverdagsbruger.

Det er en motoriseret robot med to hjul, der hjælper den med at bevæge sig rundt. Den har også en skærm, der kan vise et ansigt, så den ser lidt mere imødekommende ud.

Se også: Test af produkter til de smarte hjem

Skal fungere som en butler – og har indbygget periskopkamera

Det hele er kulminationen af det meste af Amazons teknik, så der er både tale om AI, cloud-tjeneste, overvågning af det smarte hjem og så videre.

Blandt Astros funktioner er evnen til at skabe en grundplan over husets etager, levere genstande til personerne i hjemmet, spille musik, svare på spørgsmål, og med den indbyggede skærm kan man tilmed ringe videosamtaler.

Robotten har desuden et indbygget periskopkamera, der kan hæves eller sænkes, så det kan lede efter ting eller tjekke, om du for eksempel har husket at slukke for komfuret.

Se også: Priser på smart home produkter

Pris på 6.400 kroner

Det virker til at være en utroligt sjov gadget til en pris på 999 dollars, altså 6.400 kroner direkte omregnet. Det er en pris, der faktisk ikke virker helt horribel, hvis man skulle få lyst til at prøve kræfter med den.

Astro klassificeres som Day 1-device, hvilket betyder, at man kommer til at fungere lidt som en betatester, hvis man køber den og at man kan give Amazon feedback om produktet.

Man kan dog kun købe robotten med en invitation og i hvert fald for nu er det kun muligt amerikanske bruger at komme med i det loop.

Spørgsmålet er så, om man har lyst til at lade en Amazon-udviklet robot med periskopkamera og mikrofon snuse rundt i ens hjem. Kun en ting kunne være værre og det var, hvis det var Facebook, der stod bag butlerrobotten…

Se også: Nyheder om tech