Apple Watch ”Extreme Sports Model” kan komme i 2022

En robust version af Apple Watch kan komme i 2022 - Extreme Sports Model” der for alvor skal appellere til udendørsfolket.

Apple Watch ”Extreme Sports Model” kan komme i 2022

Apple Watch er et fantastisk redskab, når det handler om at overvåge og tracke træning og helbred, men det er ikke det mest hårdføre ur. En del af de materialer, der bruges i uret, bliver let ridsede eller får sprækker, men det kan ændre sig til næste år. I hvert fald hvis vi skal gå efter et nyt rygte fra Bloomberg, der hævder, at Apple kan sende en ny version af Apple Watch på gaden, nemlig et ”extreme sport model”.

Apple Watch Extreme Sport Model kan komme i 2022

Det er ikke første gang, Bloomberg har skrevet om sådan et ur. Allerede i marts måned sidste år hørte vi om det for første gang. Denne gang hævder de, at uret faktisk skulle have været på markedet allerede i år, men at lanceringen er blevet udsat til 2022.

Det kan have at gøre med de planer, Apple siges at have om funktioner som en temperatursensor. Den skal være klar til lancering i 2022, så det er meget muligt, at de venter med at lancere en ekstremversion af Apple Watch.

Se også: Billig Apple Watch

Fra luksus til mainstream med fokus på helbred og sundhed

Det er interessant, at Apple kan have en ekstremversion af sit smartwatch i støbeskeen. Da det blev lanceret, blev det markedsført som et livsstils- og modeprodukt, så det havnede i kategori med andre luksuriøse designerure. Specielt de dyre urproducenter fra Schweiz fik sved på panden, da Apple Watch kom.

Siden har Apple droslet mere ned for det luksuriøse mærkat og har skiftet fokus til helbred og sundhed. Det har helt sikkert været for at komme langt bredere ud med uret.

Det ville være interessant at se en mere robust version af Apple Watch, men om det kommer til at ske, er en anden historie.

Se også: Nyheder om smartwatch

Efterfølgende om emnet

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 8/6/2021 gik redaktionen videre og publicerede en ny vinkel på temaet Lås dit hjem, kontor eller hotelværelse op med Apple Watch – Du kan læse den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..