Bedste trådløse højtalere – guide & priser

Eu på udkig efter en trådløs højtaler med virkelig høj kvalitet på lyd og design? Her er nogle af de allerbedste trådløse højtalere.

Bedste trådløse højtalere – guide & priser

Der findes et hav af bluetooth og wifi højtalere på markedet og mange af den koster ikke mange penge. Men kvaliteten er også derefter. Bevares – lyden går ofte an og de kan være lette at tage med rundt på farten. Når man først har hørt nogle af de andre større og også dyrere højtalere med wifi og bluetooth, så indser man dog, at det er muligt at få en langt bedre lyd. Den bedre lyd koster også, men i flere tilfælde får man også et design, der faktisk er med til at løfte niveauet af ens stue – i nogle tilfælde gør de ganske enkelt ens hjem pænere og mere lækker.

Herunder har vi fundet nogle af de bedste højtalere med bluetooh og wifi samt de praktisk funktioner, der kommer i kølvandet på trådløse teknikker – og i nogle tilfælde er der også tale om nogle af de absolut pæneste trådløse højtalere, man kan opdrive.

Se også: Find de bedste musik apps

 

Bedste trådløs højtalere med wifi og bluetooth

1. BeoPlay Balance

beoplay balance bedste speaker

  • Størrelse: 20 x 38 cm
  • Effekt: 7x Digital class D, 200 W
  • Funktioner: wi-fi, bluetooth 5.0, Google Assistant, AirPlay 2, Chromecast multi-rum, Spotify connect
  • Forbindelser: Ethernet, Wifi, bluetooth
  • Pris fra 15.000 kroner

B&Os BeoPlay Balance er et brag af en højtaler, der kombinerer flot og opsigtsvækkende design med fabelagtig god lyd og gode funktioner.

Den kombinerer syv højttalerenheder til at levere dyb bas og stor lyd, der fylder hele rummet fra to 5,25” basenheder, to 2” fuldtoneenheder og en 3/4″ diskantenhed, der er placeret forrest for at sikre en klar, veldefineret lydgengivelse, og endelig to 3” fuldtoneenheder, som er placeret bagest og fungerer som lydforstærkere. Uanset om man forstår begreberne eller ej, så leverer den lyd af en anden verden.

Med ombord er også Google Assistant, AirPlay 2 og Spotify Connect, så man er godt dækket ind, hvis man vil køre tingene så gnidningsløst som muligt.

Prisen på 15.000 kroner er mange penge, men der er andre højtalere i denne guide, der er dyrere uden at være bedre.

For

  • Lækkert og opsigtsvækkende design
  • Fantastisk lyd
  • Google Assistant integreret

Imod

  • Prisen

Se også: De bedste headset til musik

 

2. Naim Mu-so Qb 2nd Generation

Naim Mu-so Qb 2nd Generation

  • Størrelse: 21 x 22 x 21 cm
  • Effekt: 300W
  • Funktioner: Apple AirPlay 2, Chromecast, Spotify Connect, Tidal, Roon Ready, Høj opløsning op til 24-bit/384kHz, fjernkontrol
  • Forbindelser: 3.5mm aux, USB, optisk S/PDIF, Ethernet
  • Pris: Fra cirka 7.000 kroner

Det er naturligvis altid godt at forbedre på sine produkter, men Naims første udgave af Mu-so Qb-højtaleren var så god, at det alligevel var lidt overraskende med en anden generation. Naim har dog valgt at finjustere lidt her og der, og nu er der tale om en højtaler af fænomenal karakter.

Du kan vælge tre andre farver end standarden sort – Olive, Terracotta og Peacock, men det er ikke det, der er hovednummeret. Under overfladen har Naim opgraderet og optimeret midrange og bass-delene, og du får nu hele 300W effekt.

Forklædt som en fin æske giver anden generation af Mu-so Qb en kraftig bass samt klare og fyldige toner på alle frekvenser og er klart en af de allerbedste trådløse højtalere til hjemmet i kategorien over 4.000 kroner.

For

  • Åben, detaljeret og udtryksfuld
  • Masser af streamingmuligheder
  • Multi-room ready

Imod

  • Intet med tanke på prisen

Se også: Teleselskaber med musik

 

3. Linn Series 3

linn series 3

  • Størrelse: 25 x 29.6 x 20.6
  • Effekt: 2x100W
  • Funktioner: Trådløs integreret Linn DSM afspiller, Exakt digital crossover
  • Forbindelser: Ethernet, USB, HDMI ARC
  • Pris: Fra cirka 25.000 kroner

Vi kan lige så godt tage det med det samme – dette er den dyreste trådløse højtaler, vi er stødt på. Den koster mere end tre gange så meget som B&W Formation Wedge, og dens design er ikke noget for alle. De to faktorer kan let dømme et produkt ude, men sådan er det ikke i dette tilfælde, og det skyldes blandt andet Linns unikke Exakt-teknologi.

Med den gør Linn, hvad de kan, for at reducere fejl i fasningen ved at bevidst forsinke højere frekvenser, så de rammer dit øre samtidig som de lavere frekvenser. Den holder også musiksignalets data i det digitale domæne så længe som muligt for at undgå forringelse på grund af bearbejdningen af signalet. Vi kender Exakt-teknologien fra mange tidligere Linn-produkter, og som så mange gange før er teknologien også denne gang medvirkende til den helhedsoplevelse, man får.

Klarheden i midrange er forbløffende. Alt dette er med til at gøre Series 3 til en skarp konkurrent, både lydmæssigt og i det store hele.

Linns gode evner i den lave ende gør, at også bassen dunker med liv og flow i sig. Hvad man end spiller på Serie 3, så lyder det godt. Det handler meget om balancen i højtaleren og klarheden, men også den sømløse integration i driverne. Det er ikke kun prisen, der skiller den ud, det gør ydeevnen også.

Prisen på cirka 25.000 kroner er noget af en pille at sluge, men den kan noget, den højtaler, det er der ingen tvivl om.

For

  • Fantastisk artikulation
  • Lækkert design
  • HDMI ARC så den kan kobles til TV’et

Imod

  • Ingen analoge inputs
  • Ingen understøttelse af Tidal Masters

 

4. Bowers & Wilkins Formation Wedge

Bowers & Wilkins Formation Wedge bedste speaker

  • Størrelse: 25.4 x 28 x 26 cm
  • Effekt: 4x40W + 80W
  • Funktioner: eget mesh-system wi-fi, multi-room, Bluetooth v4.1 aptX HD, Spotify Connect, Apple AirPlay2, Roon ready
  • Forbindelser: Ethernet, USB
  • Pris: Fra cirka 8.000 kroner

Dyr, det er den, men B&W Formation Wedge giver en lyd, der er så detaljeret, balanceret og fuldendt, at man bare må bøje sig i støvet og overrække den førertrøjen indenfor netop denne kategori. Med 24-bit/95 kHz audio playback i høj opløsning og B&Ws eget mesh system får man et egentligt ubetydeligt mikrosekund mellem højtalerne, hvis man har flere Formation produkter. Det gør Wedge meget svær at konkurrere med.

Udseendemæssigt er den måske ikke helt i skabet og kan se lidt for futuristisk ud til at alle vil have den stående, men som højtaler gør den det ret fabelagtig.

For

  • Detaljeret, balanceret lyd
  • Multi-rumsintegration
  • Kvalitet i konstruktionerne

Imod

  • Begrænset B&W app
  • Designet kunne være pænere

 

5. Dynaudio Music 5

Dynaudio Music 5 bedste speaker

  • Størrelse: 20 x 66 x 18.5 cm
  • Effekt: 250W
  • Funktioner: 2x 25mm tweeters, 2x 8cm midrange, 13cm woofer, multi-rums, NoiseAdapt, RoomAdapt
  • Forbindelser: lysnet, analogt audiostik, Toslink optisk digital audio
  • Pris: Fra cirka 5.200 kroner

Dynaudio Music 5 er den næststørste one-box højtaler i Dynaudios Music-serie. Man kan have mange meninger om, hvordan de ser ud, for de er lidt specielle – tænk en stor diamant i Indiana Jones-stil, eller måske som genstandene i kammeret i Inside Out-filmen fra Pixar. Men lyden er der absolut ikke noget galt med. Her er der masser af saft og kraft, men på en måde hvor man bibeholder lyden raffineret.

Man kan finde højtalere, der har lidt mere liv og finesser i lyden, men Dynaudio Music 5 ligger også på et meget højt niveau på de punkter og slår konkurrenterne på de øvrige. I store rum er der bedre tyngde, skala og kraft i lyden, samtidig med at den stadig er blød, fuld af detaljer og med en klang, der gør det til en nydelse af lytte.

Helt enkelt et lydbillede, der passer manges smag. Alt efter, hvor store rum og hvilke krav man har, giver Dynaudio Music 5 et fuldspækket lydindtryk, der er let at tilpasse.

For

  • Kan udvides, massiv og nøjagtig
  • God til større rum
  • Fantastisk konstruktion

Imod

  • Ingen AirPlay 2
  • Ingen Spotify Connect

 

6. Sonos One

sonos one bedst speaker

  • Størrelse: 16.1 x 12 x 12 cm
  • Effekt: 2x Digital class D
  • Funktioner: wi-fi, Alexa digitale assistent, AirPlay 2, multi-rum, Apple Music, Spotify, Amazon Music, SoundCloud, Deezer, Tidal
  • Forbindelser: Ethernet
  • Pris fra 1.300 kroner

Anden generation af Sonos One er egentlig en Sonos Play 1 i ny forklædning, men det er ikke en dårlig ting. Med ombord er nu Amazons smarte assistent, Alexa, så man kan tale til sin højtaler for at styre den, hvilket kun er et plus. Lyden fylder hele rummet, og det får den til at skille sig ud fra de mange smarte højtalere, der mest har fokus på at være smarte og ikke så meget på at lyde godt.

Med er også Apple AirPlay 2, og One-højtaleren passer glimrende ind i et multi-rum setup. Til prisen er Sonos One fremragende. Dog er den noget anonym i designet – flere af de andre ser bedre og også mere opsigtsvækkende ud.

For

  • Diskret
  • Solid, sofistikeret lyd
  • Alexa velintegreret

Imod

  • Ingen hi-res lyd

Se også: Mobilabonnement med musik

 

Guide til de bedste trådløse højtalere, april 2020

Guiden til de bedste trådløse højtalere er fra april 2020. I guiden finder du højtalere fra Sonos, Dynaudio, B&O, Bowers & Wilkins, NAIM og Linn.

Se også: Test af trådløse højtalere

Mere til sagen

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 28/2/2020 var der nyt om emnet i sagen Test af Samsung Galaxy S20 Ultra – for meget af det godeKlik her for den påfølgende artikel.. De seneste nyhedsartikler om temaet “teknologi” finder du her..