Facebook smartwatch med aftagelig skærm og to kameraer rygtes på vej

Facebook arbejder angiveligt på et smartwatch med to kameraer og med skærm, der kan tages af. Men tør du bruge det?

Facebook smartwatch med aftagelig skærm og to kameraer rygtes på vej

Facebook har frem til nu mest haft fokus på software og tjenester, men det ser ud til, at de ikke helt er færdige med at ambitionerne om også at producere hardware. I hvert fald tyder meget på, at Facebook er i gang med at udvikle et smartwatch, der kan være klar næste sommer og kan være vældigt interessant designmæssigt.

Facebook smartwatch kan få skærm der kan tages af – og få to kameraer

Facebooks smartwatch ser nemlig ud til at få en skærm, der kan tages af og så skulle det få to indbyggede kameraer. På den måde er enheden ikke bare et smartwatch, men også noget, man kan tage billeder med, eller måske endda bruge til videosamtaler eller andre lignende ting.

Facebook har trods alt lanceret deres videokonferencesystem, Portal, så det er ikke helt ude i hampen at gætte på, at der kommer kamera i uret.

Når det gælder kameraerne, siges det på forsiden primært at skulle bruges til videosamtaler, mens kameraet på bagsiden skal kunne optage video i 1080p.

Se også: Find bedste smartwatch

Tilbehør fra andre producenter

Facebook siges også at forhandle med andre selskaber om at udvikle og producere tilbehør til uret, når man ikke har det på armen. Det kan for eksempel være en måde at fæste det til en rygsæk.

Facebook har tidligere forsøgt sig med at producere hardware. De indgik et samarbejde med HTC om en Facebook-telefon, men det gik ikke så godt med det.

Se også: Billig smartwatch

Tør folk bruge et ur fra Facebook?

Siden har de fortsat til andre typer af produkter som VR-headsets og Portal-systemet. Om et Facebook-smartwatch kan blive en succes, må tiden vise.

Når man læser folks kommentarer på nettet, så er der ikke meget, der tyder på, at det bliver en succes. For eksempel spørger en bruger retorisk, om der lige nu er nogen der er skøre nok til at give Facebook endnu mere adgang til ens personlige liv og data.

Der er dog også dem, der mener, at folk er ligeglade, hvis bare produktet er billigt nok og Facebook kan sagtens finde på at gøre uret ekstremt billigt. Det er nemlig i deres interesse at få folk til både at bruge deres software og hardware og dermed vriste noget af magten ud af hænderne på Apple og Google.

Se også: Nyheder om smartwatch