Fitbit dropper login med Facebook af sikkerhedsmæssige grunde

Fitbit, der i dag ejes af Google, vil snart sætte en stopper for muligheden for at kunne logge ind med ens Facebook-konto.

Fitbit dropper login med Facebook af sikkerhedsmæssige grunde

Det er ikke længe siden, Fitbit blev en del af Google-familien, men de første små forandringer er kommet. Man kan købe Fitbit-produkter i Google Store i nogle lande og der har været snakket om integration af Nest Hub søvndata. En kommende forandring bliver, at man ikke længere kommer til at kunne logge ind på Fitbits hjemmeside med Facebook.

Fitbit fjerner Facebook-login

Oplysningen om Facebook ligger på Fitbits indlogningsside, men det er uvist hvornår, den dukkede op. Man har længe kunnet Fortsætte med Facebook/Google eller logge ind med e-mail og kodeord. Fitbit lader til kun at fjerne muligheden for at logge ind med Facebook for at kunne se din statistik og ændre på indstillinger på nettet. Andre sociale funktioner kommer formentligt til at fortsætte.

Bruger man den indlogningsform med sit Fitbit-produkt, bliver man påmindet om at bruge e-mail og kodeord til at logge ind, på samme måde som med mobilappen.

Man bliver også præsenteret for et link til en hjælpeartikel om, hvordan man ændrer sin e-mailadresse, hvis man har skiftet, siden man oprettede sig.

Se også: Find bedste priser på fitness trackere

Skal øge sikkerheden

Anledningen til ændringen er Nest. Google vil have folk med smarte produkter i hjemmet til at skifte og bruge sin Google-konto af sikkerhedsmæssige grunde. De gamle konti er stadig tilgængelige, men har begrænsninger i forhold til nye funktioner og produkter.

Fformentlig er det langsigtede mål, at alle brugere skal skifte, så indlogningen til følsom data omkring sundhed og aktivitet bliver samlet og styret fra ét sted. Det fremgår ikke på Fitbits hjemmeside, hvornår Facebook-indlogningen lukker ned, men de oplyser dog, at det “snart sker”.

Se også: Nyheder om Fitbit