Garmin Solar Instinct og G-Shock Move GBDH1000 – solcelleure

Garmin Solar Instinct og G-Shock Move GBDH1000 er nye solcelle-smartwatch, der kan holde batteri i evigheder. Se funktioner og pris.

Garmin Solar Instinct og G-Shock Move GBDH1000 – solcelleure

Batteritid er noget af de vigtigste, når det kommer til smartwatch. Det meget populære Apple Watch kan ”prale” af omkring 18 timers batteritid mellem opladningerne. Det handler dog ikke kun om størrelsen på batteriet, det kan også få hjælp fra solceller.

Der er masser af muligheder for dem, der vil have et ur med fitnessfunktioner som skridttæller og tracking af motion, men som ikke nødvendigvis har brug for et ur med touch-skærm, hvor man også kan ringe fra og andre mere avancerede funktioner.

Se også: Guide til bedste smartwatch

Garmin Solar Instinct – solcelle smartwatch med meget lang batteritid

Garmin kom med sit første solcelle-ure nu i sommer, og et af dem, Solar Instinct, kan efter sigende køre i ”ubegrænset” tid, hvis bare det får tilstrækkeligt med sollys.

Det henter solenergi både via skærmen og en ring af solceller rundt om uret. For at få maksimalt ud af denne evige kraftkilde skal man dog huske at sætte uret på batterispare-mode. Når det er indstillet sådan, viser det kun tid, dato og tilbageværende batteritid.

Slår man batteribesparelse til og har ladet uret helt op, står der, at det har batteri til 56 dage, og skal det klare sig længere, har det brug for lidt sollys. Har man det indstillet på almindeligt smartwatch mode, kan det typisk holde sig i omkring 24 dage.

garmin solar instinct pris

Urskiven på Solar Instinct er lidt speciel i formen. Man kan lettest beskrive den som en firkant på 1 x 1 tomme og med tre af hjørnerne skåret af samt en rund udskæring øverst til højre. I den runde del får man forskellig information som antal skridt, dato eller hjerterytme.

Noget af det, der gør dette ur til et smartwatch, er, at det kan vise notifikationer fra smartphonen på skærmen (der ikke er en touch-skærm). Det er dog ikke den mest brugbare funktion, så den kan man med fordel slå fra.

Pris på Garmin Solar Instinct starter fra cirka 2.800 kroner

Se også: Find priser på smartwatch

G-Shock Move GBDH1000 – solceller giver batteri i op til et år

G-Shock-serien af ure et kendt for sit militæristiske look og solide konstruktion. De kan dog også være mere retroagtige og kulørte. I foråret kom en ny model, GBDH1000, for første gang med måling af hjertefrekvens og GPS-tracking.

Samtidig fungerer den sammen med en helt ny app, G-Shock Move. Det koster omtrent det samme som Solar Instinct, nemlig fra omkring 2.600 kroner.

G-Shock Move GBDH1000 solar

Som Solar Instinct kan GBDH1000 få energi fra solen, og bruger man uret som et almindeligt armbåndsur, siger selskabet, at det kan holde batteri helt op til et år.

Begge ure skal lades op med USB-kabel for at blive ladet helt, og bruger man mere avancerede funktioner som GPS, får man mindre tid ud af batteriet.

Se også: Nyheder om smartwatch

Fortsættelsen i sagen

Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 22/9/2020 fik historien nyt liv med sagen Spotify tilbyder måske snart streaming fra Apple Watch – Artiklen kan du læse her. Se også de seneste nyheder om emnet her.