Ny vandtæt Emberton Bluetooth-højtaler fra Marshall
Det meste elektronik lider af voldsom vandskræk. Derfor er det ikke altid verdens bedste idé at tage sin Bluetooth-højtaler med til stranden eller poolen. Men hvis man meget gerne vil have musikken med, når man skal bade, kan Marshall have det helt rigtige produkt, nemlig deres nye Emberton-højtaler.
Marshall Emberton bluetooth højtaler er vandtæt
Marshall har netop præsenteret den nye højtaler, Emberton, og den har IPX7-klassificering. Det betyder, at den er vandtæt, hvis den nye skulle ryge med en i vandet af den ene eller den anden årsag. Det gælder, så længe den ikke kommer under en meter dybt vand og ikke opholder sig der i mere end 30 minutter.
Højtaleren ligger helt i linje med Marshalls kendte design, der mest minder om en forstærker til en bas eller guitar.
Se også: Bedste bluetooth højtalere
20 timers batteritid
Marshall fortæller desuden om højtaleren, at man kan få op til 20 timers musik på en opladning, og den understøtter lynopladning. 20 minutters opladning loves at give fem timers musikafspilning.
Den kører via Bluetooth 5.0, så den kan parres med enheder på om til 10 meters afstand.
Opladerstikket er et USB-C, så hvis man allerede har andre enheder med USB-C, behøver man ikke slæbe en separat oplader med til højtaleren.
Se også: Priser på bluetooth højtalere
Pris på Emberton
Marshalls nye vandtætte Emberton-højtaler kan blive din for 150 dollars eller godt 1000 kroner, hvis dette lyder som det perfekte selskab på strandturen i sommer.
Se også: Nyheder om højtalere