OnePlus Band: Ny fitness tracker på vej med gode specs

Et nyt billede indikerer, at OnePlus kan være på vej med en fitness tracker med pulsmåler, iltmåling af blodet og 14 dages batteritid.

OnePlus Band: Ny fitness tracker på vej med gode specs

OnePlus er store i Indien og for eksempel selskabets fjernsyn præsenteret på de kanter først. Det samme ser nu ud til at ske for selskabets første fitness tracker. I hvert fald teaser OnePlus’s indiske Twitter-profil nu selskabets første fitness tracker.

OnePlus Band – fitness tracker med pulsmåler og iltmåling af blodet

Produktet skulle hedde OnePlus Band og vil hjælpe med at man når sine fitness-mål og med at gøre ens liv lettere. Det oplyses også, at det kan tracke kvaliteten af ens søvn.

Tweetet linket til Amazon i Indien, hvor der står, at fitness trackeren også har real time pulsmåler.

Twitter-profilen Ishan Agarwal skulle også have oplysninger om trackeren og oplyser, at det også kan måle iltoptagelse i blodet. På træningsdelen har den 13 indbyggede træningsindstillinger.  Skærmen skulle være 1,1 tommer stor af typen OLED, batteritiden skulle være op til 14 dage (det kan næsten ikke være med aktiv pulsmåler døgnet rundt). Endelig er den også vandtæt med IP68-certificering.

Se også: Guide til de bedste fitness trackere

Realistisk dansk pris

Trackeren skulle blive lanceret om en uges tid og prisen skulle være på cirka 35 dollars. Direkte omregnet til danske kroner er det cirka 210 kroner.

En realistisk dansk pris vil nok være 249 eller 299 kroner. Hvis den altså kommer til Danmark. Noget kunne tyde på, at det indiske marked prioriteres her i starten i hvert fald.

Det vil være oplagt at få det ud på markedet her til foråret, hvor folk igen for alvor får kridtet løbeskoene. Særligt hvis fitness centre kan åbne igen.

Se også: Find billig fitness tracker

Smartwatch på vej også

OnePlus’s CEO Pete Lau har for nylig bekræftet, at de også kommer med et rigtig smartwatch. Det skulle være baseret på WearOS. Derfor giver det også mening, at der kommer en billigere fitness tracker til at komme bredt ud.

Se også: Nyheder om fitness tracker

Opfølgning på sagen

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 23/12/2020 gik vi videre med en artikel der drejer sig om Rygte: OnePlus indleder samarbejde med Leica – Læs mere her. Få også seneste nyt om sagen her..