Xiaomi løfter sløret for smart glass-koncept

Xiaomis smart glass koncept har almindeligt brilledesign og funktioner som at ringe op, navigation, tage billeder og oversætteles af tekst.

Xiaomi løfter sløret for smart glass-koncept

Xiaomi har fingrene med lidt overalt, og nu ser det ud til, at det næste produkt fra kineserne kan blive et par smarte briller. Nu skriver vi ”kan”, for selskabet har været tydelige med, at der indtil videre er tale om et produktkoncept og ikke et egentligt produkt. Det giver os alligevel et glimt af, hvad Xiaomi kan have af planerne for fremtiden på den front.

Xiaomi smart glass koncept

Når det gælder design, er Xiaomi ikke gået helt agurk, og det er godt, for brillerne ser ret almindelige ud og kan sagtens passe sammen med helt almindeligt tøj og mode.

Funktionsmæssigt skal de kunne de ting, man forventer sig af et par smarte briller, såsom at vise notifikationer i linserne, ringe op, bruges til navigation, tage billeder og tilmed oversætte tekst i real-time.

Ifølge Xiaomi bruger man micro LED-lamper til backlighting, mens selve displaychippen er på størrelse med et riskorn, 2,4 x 2,02 mm.

Derved bliver brillerne meget lette at bære. Xiaomi oplyser desuden, at brillerne har optisk bølgelederteknologi, der kan bryde lys i 180 grader, så det bliver meget præcist, når lyset sendes ind mod øjnene.

Se også: Priser på opkoblede gadgets

Skal nok komme på et tidspunkt

Det lyder ret cool, men der lyder også lidt som en ønskeliste over de ting, Xiaomi gerne vil have med i et par smarte briller. Det er uvist, hvornår selskabet rent faktisk udvikler konceptet til et reelt produkt.

Men præsentationen af konceptet viser i hvert fald, at de overvejer dem som et kommende produkt og de skal nok komme på et tidspunkt.

Se også: Nyheder om smart glasses

Opdateringer på sagen

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Steen Jørgensen gik videre med historien. 25/8/2021 havde vi dette at sige med nyheden; Xiaomi dropper Mi-brandet – nye produkter den 15. september – Den videre historie kan du læse her. Se også de seneste nyheder om temaet her.