Ticwatch 2 billigt smartwatch 2

Android smartwatch til en pris hvor alle kan være med

Det var i en pressemeddelelse fra Mobvoi, vi første gang blev præsenteret for Ticwatch 2. Her fortalte selskabet om deres nye interaktive smartwatch, der indeholder alt, hvad hjertet begærer for blot 99 dollar, lidt under 700 kroner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Med i købet får du selskabets hypermoderne AI-teknologi, og du kan interagere med det på hele fire forskellige måder. Enten kan du tale med det, bruge håndbevægelser, stryge på det eller benytte Tickle.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Du kan tale med dit smartwatch via dets taleinteraktionsmetode eller bruge Cubic-brugerfladen for at få adgang til de funktioner, uret gemmer.

Du kan også bevæge håndleddet på bestemte måder for hurtigt at ringe op eller aktivere taleinteraktionen. På siden af Ticwatch 2 sidder den patenterede touch strip, som du kan bruge til at scrolle, vælge og zoome uden at skulle røre urets skærm.

Se også: Guide til de bedste smartwatch

 

Med det Android-baserede styresystem, Ticwear 4.0.

Ifølge Mobvoi har de videreudviklet på det første Ticwatch for at give brugerne en mere avanceret version af deres Android-baserede styresystem, Ticwear 4.0.

Med dette nye styresystem kan du som bruger let navigere gennem urets funktioner, informationer og apps. En fed detalje er, at du både kan forbinde den til en iPhone og en Android-telefon, så det er samtidig et alternativ til Apple Watch.

Med i det hele får du også funktioner inden for taleteknologi, magnetisk trådløs opladning, integrerede højtalere og indbyggede sportssensorer, der også indeholder en skridttæller og en hjertefrekvensaflæser.

Se også: Hvilken smartwatch er bedst?

Ny art inden for wearables

 

Administrerende direktør og medstifter af Mobvoi er selv stor fan og kalder selskabets produkter for ”en ny art inden for wearables.”

”Siden vi grundlagde selskabet, har vi dedikeret os til at definere den næste generation af menneske-maskine-interaktion, og fra vores proprietære taleteknologier, fagt-algoritmer og touch strippen Tickle til det tredimensionelle Cubic-brugerflade har vores mission været at skabe det mest interaktive smartwatch til vores brugeres hverdag, ” siger han.

Ticwatch 2 til iPhone og Android

Du kan få Ticwatch 2 via Kickstarter, og dem, der støtter kampagnen, vil begynde at få deres ure i slutningen af september 2016. I forhold til de telefoner, der skal forbindes med, skal iPhonen have mindst iOS 8.0 og Android-telefonen mindst Android 4.3+.

Du kan læse mere om Ticwatch 2 på Kickstarter.

Se også: Nyheder om smartwatch