Apple Watch – udskifteligt batteri + det vidste du ikke om uret

Apple Watch fik afsløret en masse detaljer forleden. Her er nogle af de ting, der blev bekræftet efterfølgende.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Kan batteriet skiftes ud?

Ja, batteriet kan skiftes ud, men det er ikke noget, du selv kan gøre. Apple har bekræftet, at batteriet kan skiftes ud, men du er nødt til at sende uret ind til Apple, der returnerer det med nyt batteri.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det drejer sig altså ikke om at skifte batteriet sidst på dagen for at få mere batteritid, men om at forlænge urets totale levetid, når batteriet er slidt op. Ifølge oplysningerne holder batteriet i omkring tre år.

Se prisguide til mobiler: Find billig iPhone.

Men hvordan er batteritiden?

18 timer er den batteritid, Apple har oplyst. Det gælder normalt brug, hvor Apple regner med, at du tjekker tiden 90 gange, får notificeringer 90 gange af uret, bruger apps i 45 minutter og gennemfører en træning, hvor du lytter til musik via Bluetooth fra uret i 30 minutter. Alt dette i løbet af en periode på 18 timer, altså, og så holder batteriet så længe.

 

Hvad så, hvis jeg laver noget andet?

Hvis du kun bruger uret til en ting, har Apple særlige batteritider til det:

  • Lytte til musik: 6,5 timer
  • Træning med pulsmåleren i gang: 6,5 timer
  • Tjekke tiden fem gange i timen: 48 timer
  • Strømbesparingsfunktion (kun se tiden): 72 timer

apple watch

 

Hvor hurtigt lader det så op?

På halvanden time skal uret lades op fra 0 til 80 procent. De sidste 20 procent tager yderligere en time.

 

Hvor meget musik kan jeg gemme på uret?

Alle versioner af Apple Watch har 8 GB hukommelse, men du kan kun gemme op til 2 GB musik i uret, hvilket er cirka 300 sange. Musikken kan du lytte til via den indbyggede højtaler eller Bluetooth-høretelefoner.

 

Men hvordan fungerer resten af hukommelsen?

Du kan bruge 75 MB til billeder. Billeder, du gemmer i uret, synkroniseres dertil via iCloud, og tanken er, at du kun skal have favoritbillederne. De tilpasses i størrelse til skærmen, og der skal derfor være plads til cirka 100 billeder. De sidste ca. 6 GB bruges til dels af urets styresystem.

 

Hvornår lanceres uret?

Det kan forhåndsbestilles fra 10. april i Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Japan, Storbritannien og USA. Salgsstart er 24. april.

Og herhjemme? Ingen oplysninger om det endnu, andet end at der står på Apples hjemmeside, at uret kommer i 2015.

 

Se guide til de bedste smartphones lige nu.