Apple Watch ikke til Danmark

Apple meddelte i dag, at Apple Watch ikke kommer til Danmark, når uret sættes til salg den 24. april.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det er kun kunder i Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Japan, Storbritannien og USA, der kan få lov til at smide uret om håndleddet, når salgsstarten sætter ind den 24. april.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

“Apple Watch ændrer hele den måde, vi forholder os til teknologien på, og vi tror, at vores kunder vil blive virkelig glade for det,” udtalte Tim Cook, Apples direktør, i forbindelse med annonceringen af salgsstarten for uret.

“Apple Watch er udtænkt, designet og udviklet som et enestående produkt, hvor hardware og software er tættere integreret end nogensinde før,” tilføjer Jony Ive, senior vicedirektør for design hos Apple. “I Apple Watch har vi skabt tre smukt udvalgte kollektioner med en softwarekonstruktion, der tilsammen giver en enhed, du både kan tage på og gøre så personlig som aldrig før.”

apple watch danmark