fitness tracker trend 2017

Fitness trackere bliver den største træningstrend i år

Aktivitetsmålere og smartwatch kan måle mange aktiviteter som gåture og yoga og søvn, og i år bliver netop aktivitetsmålere, fitness trackere og smartwatch den mest markante trend inden for træning.

I hvert fald i følge en undersøgelse, som American College of Sports Medicines (ACSM) står bag om  trends inden for sundhed og fitness. Her ligger bærbar træningsteknologi, også kaldet wearables, på førstepladsen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Bedste fitness tracker

 

Fitness trackere er et must have

Walter R. Thompson, hovedforfatter bag undersøgelsen, forklarer, at fitness-teknologi er et must-have i vores hverdag i dag.

“Alle kan nemt tælle det antal skridt, de har taget, eller hvor mange kalorier de har forbrændt, ved at bruge wearables eller en smartphone. De data, som bliver indsamlet, kan informere brugerne om deres aktuelle konditionsniveau og hjælpe dem med at foretage sundere livsstilsvalg”.

Se også: Bedste smartwatch til træning

Stort potentiale i wearables

Silvan Popovic, direktør hos MyTrendyPhone.dk forklarer, at de ser et stort potentiale i salget af gadgets som fitness wearables til træning og fitness. “De kan gøre det sjovere og mere motiverende at træne for danskerne”, forklarer han.

Det spændende, ifølge Popovic, er dog, at det ikke længere kun er fitnessaktiviteter, man kan måle med wearables. Nogle fitnesstrackere kan også måle, hvor meget man sover, og tilmed kvaliteten af ens søvn. De kan måle hjertets generelle tilstand, og nogle kan endda registrere, hvor meget af solens UV-lys man har været udsat for på løbeturen.

Du kan læse vores guide til de bedste aktivitetsarmbånd og de bedste smartwatch for at finde en wearable, der passer til dine behov.

Se også: Nyheder om wearables