HTC Android Wear smartwatch kan være på vej

Vi kender dem efterhånden alle sammen – smartwatches, og der er varianter på markedet fra stort set alle de store mobilproducenter – Samsung, Sony, Apple og LG for at nævne nogle. Men en af dem, der endnu ikke har lanceret et smartwatch, er HTC. Men det kan måske snart ændre sig.

HTC Android Wear smartwatch kan være på vej

Rygter om et smartwatch fra HTC har der været masser af, endda nogle med kodenavne for mulige smartwatches fra HTC – Petra hed et, One et andet.

Ved Mobile World Congress i 2015 var der mange, der troede, at nu kom HTC med et smartwatch, men det gjorde der bare ikke.

Se også: Test af smartwatch

Super-lækkeren tog fejl

Evan Blass, der ellers plejer at have styr på de ting, han lækker ud, tog også fejl, da han påstod at HTC-uret kom i juni, for heller ikke der skete der spor.

De næste rygter om et smartwatch fra HTC stammer fra det kinesiske sociale site Weibo. Denne gang er der tale om billeder af et ur, der skulle være HTCs smartwatch med kodenavnet Halfbeak.

Se også: Den vigtigste grund til smartwatch ikke sælger godt

Nyt billede viser klassisk rundt ur

På billederne ser vi et meget klassisk rundt ur. Rygterne melder ikke noget om, hvad urskiven er lavet af, men efter sigende skulle der være tale om en opløsning på 360 x 360 pixel, og vi regner med, at materialet er metal.

Remmen ser ud til at være lavet af silikone, men ser til gengæld ikke ud til at kunne udskiftes.

Se også: Android Wear 2.0 – smartwatch uden brug af mobil

HTC sammen med Under Armour om fitness-ur

Styresystemet er Android Wear, der kontrolleres med to runde og en aflang knap på højre side af uret. På bagsiden er der et Under Armour-logo, så det er nok ikke helt skævt at regne med, at uret er tiltænkt fitness-freaks.

Det ser også ud til, at der er en hjertemonitor på urets underside.

Et samarbejde med fitness-folkene fra Under Armour vil ikke overraske. Tidligere i år lancerede Under Armour  sammen med HTC HealthBox, der er en fitness-tracker med bælte og vægt.

HTC selv har ikke sagt noget om rygterne eller uret i det hele taget.

Se også: Nyheder om smartwatch

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 4/10/2016 kørte vi et indlæg omkring emnet Huawei vælger Tizen på næste smartwatch da “Google ikke er særlig samarbejdsvillig” – Læs mere her. Få også seneste nyt om emnet her.