Læge: EKG i Apple Watch Series 4 er ikke nøjagtig

En læge i USA er blevet kontaktet af over 20 panikramte patienter på baggrund af fejlagtige læsninger af EKG-måleren på Apple Watch.

Læge: EKG i Apple Watch Series 4 er ikke nøjagtig

Noget af det, der virkelig blev fremhævet, da Apple kom med Apple Watch Series 4, var den indbyggede EKG-funktion. Efter sigende skulle netop den funktion allerede have reddet et menneskeliv. Det er dog ikke rosenrødt alt sammen, for en læge fra Orange County i USA er kommet med en advarsel om, at aflæsningerne af EKGet ikke er så nøjagtig, som man måske tror.

Se også: Anmeldelse af Apple Watch 4

 

Patient i panik efter EKG-aflæsning på Apple Watch 4

Lægen, Brian Kolski, hævder at være blevet vækket midt om natten af en patient, der var gået i panik efter at have aflæst sit EKG på et Apple Watch. Patienten sendt aflæsningen til lægen, og alt var helt normalt for den 45-årige mand. Alligevel var det hele endt med, at patienten troede, han var alvorligt syg.

Kolski mener, at Apple burde have lanceret funktionen på det, han kalder en mere ”ansvarsfuld måde”. Med det mener han, at brugerne også burde lære at bruge og aflæse sine EKG.

Se også: Priser på smartwatch

 

Over 20 patienter har kontaktet lægen på baggrund af forkerte EKG-læsninger

En talsperson fra Apple har svaret, at de giver instruktioner i at bruge funktionen på hjemmesiden. Kolski mener dog ikke, at brugerne rent faktisk sætter sig ned og læser den slags igennem.

Den 45-årige mand er desuden ikke den eneste af Kolskis patienter, der har aflæst EKG-målinger og tolket dem forkert. Over 20 af hans patienter har i panik sendt ham beskeder om EKG-målingerne, efter at funktionen blev lanceret.

Han har dog også gode ting at sige om funktionen, den kan have fordele, men den kan ikke bruges til at stille diagnoser. Siger dit Apple Watch, at du har atrieflimren, er der ingen grund til panik, og man skal ikke tage det for gode varer. Samtidig betyder et resultat inden for det normale heller ikke, at du nødvendigvis er sund og rask.

EKG-læseren er ikke tilgængelig i Danmark endnu, da Apple ikke har godkendt samarbejde med de danske myndigheder omkring dette.

Se også: Nyheder om Apple Watch 4

Flere nyheder om Apple Watch

Fortællingen gik sin videre gang. katrine kørte videre med bolden. 16/11/2018 gik vi videre med artiklen; Apple Watch sætter Spotify på dit håndled – Historien bringes videre her. Du finder seneste nyt her.