Tag Heuer: Apple er vores største trussel

Tag Heuers direktør, Jean-Claude Biver, er gået fra at kritisere Apples satsning på ure til at virke direkte bange for den.

Tag Heuer: Apple er vores største trussel

For nogle måneder siden rystede Jean-Claude Biver, direktør for Tag Heuer, mest på hovedet af Apple og deres Apple Watch og syntes mest, det var billigt skrammel, præcis som egentlig hele den schweiziske urindustri mente.

Efter at have tænkt sig lidt om, lader meningerne nu til at være skiftet fuldstændigt. Selskabet er meget stolte af at være ”Swiss made”, et begreb, en urmager kan tilskrive sig, hvis mindst 50 procent af uret er produceret i Schweiz. Mens det fungerer rigtig fint til mekaniske ure og al teknik, der hører til det, fungerer det ikke så godt, når det kommer til chips, software og lignende, der trods alt udgør det meste af et smart ur.

Sådan finder du billig mobilabonnement.

Kan ikke producere processorer og apps

I et interview med Bloomberg, går han dybere ind i sit ræsonnement om Apples ur og deres egen stilling i urbranchen, både nu og fremover.

”Vi kan ikke producere processorer, chips, applikationer, hardware. Ingen kan gøre det i Schweiz”, mener Biver.

Armbånd, skærmglas, cover og den mere udvendige hardware kan selvfølgelig laves i Schweiz, men hele mærkningen med Swiss made bliver alligevel lidt underlig i hans øjne.

Ifølge Biver er det blandt andet den slags, der gør, at han ser Apple som den største trussel mod urmagerne, der ligger i segmentet under 2.000 dollar, spektrummet hvor blandt andet Tag Heuer ligger.

Sådan finder du billig mobiltelefon.

Tag Heuer snart klar med smartwatch

Tag Heuer arbejder selv på et smart ur for at forblive relevante inden for segmentet, og vil annoncere partnere til dette inden for de næste seks uger. Internt har selskabet delt deres forsknings- og udviklingsafdeling op i to dele, en til den traditionelle mekanik og en til den mere moderne teknik.

Tag Heuer står således ikke mopsede på sidelinjen og kigger på, når og hvor billedet af armbåndsuret ændrer sig, men hvordan deres satsning kommer til at se ud, eller om den bliver en succes, må vi vente at se. Når Biver reflekterer over Apple Watch kontra selskabets egne ure, bliver han nærmest poetisk.

”Apple Watch er et fantastisk produkt og en landvinding i sig selv. Jeg lever ikke kun på traditioner og vores historie, jeg vil også koble mig på fremtiden. Apple Watch kobler mig til fremtiden, mens mit ur kobler mig til historien og evigheden”.

Læs nyeste nyheder om Apple Watch.

Det næste i sagen

Emnet er stadig relevant. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 19/11/2014 gik redaktionen videre og fulgte op med historien Apple klar med Watchkit til udviklere – Du finder den her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Apple Watch..