Forskere: Her er opskriften på succesfuld TV-serie

Hvis du går og pønser på at lave en tv-serie, så skal du have autenticitet, genkendelse, realisering og noget ekstremt med for at få succes.

Hvis man skal lave en tv-serie, der skal blive en succes i norden, så har Samsung sammen med Annette Hill, professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet, fundet formlen. I hvert fald i følge dem selv.

Sådan er den perfekt tv-serie

Fire ting skal være opfyldt. Der skal være autenticitet, genkendelse, realisering og noget ekstremt. Det viser deres fælles forskningsrapport “The Ultimate TV Show”. Med hjælp fra The Ultimate TV Show ønsker Samsung at give serieproducenter mere indsigt i, hvad den skandinaviske seer værdsætter i en TV-serie, og at vise en trailer til, hvordan den ultimative TV-serie kan se ud og hvad den skal indeholde.

Annette Hill har tidligere undersøgt og udgivet adskillige bøger knyttet til det, der engagerer Tv-publikummet.

Gennem kvalitative interviews med 44 respondenter fra Sverige, Danmark, Finland og Norge i alderen 18-38 år blev det præciseret, at ingredienserne autenticitet, genkendelse, realisering og noget ekstremt spiller den største rolle.

Uanset hvilken genre skandinaverne ser, vil de have, at serien indeholder en autentisk følelse. De leder efter ægte følelser i animerede serier, troværdige verdener i fantasy, karakterer man kan forholde sig til i komedier og virkelighedstro miljøer i krimiserien.

Se også: Telefoni med tv-serier

Autenticitet, genkendelse, realisering og noget ekstremt

Genkendelse har altid været en vigtig ingrediens gennem tiderne, når man fortæller en historie. At kunne genkende sig selv i en TV-serie er en af de vigtigste faktorer for, at vi kan forholde os til det, hvad enten det handler om karakterer, steder, begivenheder eller situationer. Et velkendt sted, en dialekt eller et problem, du kan genkende, får seeren til at involvere sig i handlingen og serien i højere grad.

Realisering og udvikling af karakterer er naturligvis også en vigtig del i en fortælling. Dette er knyttet til både seriens plot og karakterernes udvikling. Jo mere kompleks, gennemtænkt og omfattende plottet og karaktererne er, i jo højere grad kan seerne forholde sig til det og have lyst til at fortsætte med at følge serien.

Endelig skal der også noget ekstremt til. Vanvittige intriger eller en afsporet karakterudvikling –  ekstreme verdener og karakterer fungerer som en pause fra ens egen hverdag og underholder seeren.

I videoen øverst i artiklen kan du en en kort video, der forsøger at afspejle de fire trends fra rapporten.

Se også: Bedste telefoner til streaming

The Ultimate TV Show

Rapporten analyserede ved hjælp af kvalitative interviews nordiske brugeres præferencer i forhold til TV-serier. Der blev foretaget 44 interviews, hvor respondenterne var i alderen 18-38, jævnt fordelt mellem mænd og kvinder og med enkeltpersoner fra Norge, Finland, Sverige og Danmark. Alle interviews blev gennemført i november 2020.

Se også: Nyheder om tv-serier