Google arbejder på selvstændig Vejr-app

Android kan blive den næste platform til at få en dedikeret vejrapp efter appen til Wear OS sidste år.

Google arbejder på selvstændig Vejr-app

Der er stadig ikke nogen vejrapp, der følger med indbygget i Android, så man er nødt til at bruge Google-appen for at få et overblik over vejret. Sidste år valgte Google at lancere en selvstændig Vejr-app til Wear OS.

Nu siges det, at Google er i gang med at udvikle en separat Vejr-app til Androidtelefoner og -tabets og endelig sidestille systemerne til selskabets telefon- og wearableplatforme.

Ved at grave lidt i version 7.5 af Google Clock-appen har 9to5Google fundet tegn på en ny Vejr-app til Android, der skal fungere uafhængigt af Google-appen.

Vejr-app kan komme med Pixel Tablet og Pixel Fold

Baseret på appens lancering til Wear OS sidste år, var der nok mange, der tænkte, at Vejr-appen også snart ville komme til Android-telefoner og -tablets. Men ventetiden har været lang, helt siden oktober 2022.

Det er ikke til at sige, hvornår funktionen ruller ud, men med tanke på, at der allerede henvises til en pakke med navnet ”com.google.android.apps.weather” i Google Clock-appens kode, mener 9to5, at appen kan komme en gang efter lanceringen af Google Pixel Tablet og Pixel Fold, noget der finder sted om mindre end en måned.

Udover at fungere som en uafhængig app med vejrudsigter, kan lokalt vejr også integreres i Clock-appen for at opnå en bedre brugeroplevelse. Der er god mulighed for at visse af disse detaljer, også dukker op på Clocks widget på hjemskærmen.

Den implementering kan give vejrudsigter for alle de byer, man har i Clock-appen, og det udover information om generelle vejrforhold og højeste/laveste temperaturer for regionen.

Giver masser af detaljer om vejret

9to5Google nævner også, at Clock-appen har nye elementer, som brugerne bliver gjort opmærksom på, blandt andet Klart vejr, Snestorm, Meget varmt, Tropisk storm eller tornado, Lav sigtbarhed, Byer og Tordenbyer nattetid, bare for at nævne nogle. Interaktion med vejrresultaterne i Clock-appen kan dog muligvis føre brugerne til den nye selvstændige Vejr-app.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Google Weather ikke har fået den store opmærksomhed på Android historisk set, selvom den fik en omgang Material You tidligere på måneden, hvilket endelig fik den op på samme niveau som de andre Google-apps som Google News, en app der også måtte vente længe på den behandling.

Når det gælder den kommende Vejr-app, håber vi på, at den nye status som selvstændig betyder regelmæssige opdateringer og opgraderinger af brugerfladen, så den kan indhente nogle af de primære Google-apps. Version 7.5 af Google Clock er gået live i Google Play Store og kan også hente fra APKMirror.