Microsoft Flight Simulator snart klar med helikopter

Microsoft Flight Simulator kan snart benyttes med helikopter, en nyhed mange har ventet på. Funktionen ventes klar i 2022.

Microsoft Flight Simulator snart klar med helikopter

Microsoft Flight Simulator er nok en af de mest realistiske flyve-sims, der er at få lige nu. Men hvis man ikke er så interesseret i flyvemaskiner, så er der nu godt nyt. Asobo Studio-teamet har nemlig præsenteret en plan for kommende opdateringer og en helikopter-simulator er en af dem.

Microsoft Flight Simulator med helikopter i 2022

Ser man på den feedback, studiet har modtaget efter præsentationen af planerne, er der mange, der er begejstrede for planerne om at tilføje en helikopter-simulator. Det er åbenbart noget, mange har ventet længe på ville komme.

Asobo pointerer, at det er en funktion, der stadig er under udvikling og at den desværre nok først kommer i 2022. Man er altså nødt til at væbne sig med tålmodighed.

Selvom vi kommer til at vente et stykke tid, er det stadig en sjov nyhed. Det er også for tidligt at sige noget om, hvad den kommer til at indeholde.

Se også: Find billige telefoner

Kan flyve med helikopter i dag via andres modificeringer

Vil man gerne flyve helikopter i spillet, kan man det via en tredjeparts-modificering, men vil man have en officiel variant, må man vente på opdateringen.

Forhåbentlig kommer der en trailer eller screenshots inden selve opdateringen, så vi kan få et smugkig på det, vi kan forvente os.

For ikke så længe siden blev seværdigheder i Danmark og Norden tilføjet flysimulatoren fra Microsoft.

Se også: Nyheder om Microsoft Flight Simulator