Rockstjerne: Streaming-tjenester smadrer bands muligheder for at overleve
Vi har tidligere hørt fra musikere, hvordan de er utilfredse med den betaling, de får fra streaming-tjenester. Radioheads Thom Yorke var blandt de første af de store stjerner til at kritisere for eksempel Spotify og Taylor Swift har også langet ud efter streaming-tjenester, også her var det særligt Spotify, der stod for skud. Nu er det så Slipknot og Stone Sours forsanger Corey Taylor, der er ude og kritisere streaming-tjenester generelt, men igen er det Spotify, der mest står for skud.
Streaming-tjenester smadrer musikernes indtjening
Corey Taylor mener, at streaming-tjenester ganske enkelt smadrer musikeres mulighed for at kunne leve af at lave musik. For eksempel betaler Spotify 0,00437 dollars per afspilning, hvilket betyder, at der skal 336.842 afspilninger til om måneden for blot at opnå den amerikanske minimumsindtægt på 1.472 dollars. Og et band skal typisk afvikle betaling til flere personer, så der skal mange afspilninger til, inden det kan lade sig gøre.
Apple Music og Google Play Music betaler henholdsvis 0,00735 og 0,00676 dollars per afspilning på deres streaming-tjenester. Den slags betaling kan ingen leve af og derfor er bands nødt til at spille flere koncerter end tidligere for at kunne leve, skriver Corey Taylor på Twitter.
Streaming-tjenester modarbejder forslag til bedre betaling
Og det er ikke et genrespecifikt problem, vurderer han, det er et stort problem på tværs af alle genrer. Den eneste mulighed, bands har for at overleve i dag er ved at turnere mere, siger han, hvilket er et problem, da de har familie og børn som alle andre.
Han forklarer videre, at for eksempel de amerikanske myndigheder forsøger at rette på den ringe betaling gennem lovgivning, men det at bliver modarbejdet af streaming-tjenesterne og i mellem tiden får de altså stadig ikke betaling for det arbejde og den musik, de skaber.
No one points this out. And while Congress has passed legislation to right this wrong, almost all the streaming services are APPEALING, which means we STILL don’t get paid for our work. But please people, by all means- stream away…