Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets
Navigon Mobilenavigator
Navigon har sænket udviklingstakten, når det gælder fritstående enheder, men appen lever videre med hyppige opdateringer. Navigon er en rigtig grafikintensiv app og kræver en hel del af mobilens ydeevne.
Det kan tage op til et halvt minut bare at starte Navigon på en iPhone 3GS, så hvis du har en lidt ældre mobil, er for eksempel Wisepilot eller Google Maps bedre alternativer.
Appen koster for at udnytte alle finesser skal du købe flere tilvalg – for eksempel trafikinformation og 3D-oversigt – så regn med omkring 200 kroner udover prisen på appen. En positiv ting ved Navigon er, at alle køb kobles til din iTunes- eller Google Play-konto.
Det gør, at du kan installere både appen og alle tilvalg på alle enheder, der er koblet til samme konto, uden at skulle betale to gange.
Navigon passer bedst til en mobil eller tablet med stor skærm med høj opløsning. Det ser da også flot ud på en 3,5-tommer iPhone, men informationsfelterne bliver tydeligere på for eksempel iPad eller Samsung Galaxy S3.
Med tilvalget Reality View Pro får du et rigtig flot 3D-kort med bygninger og højdekurver i landskabet. Hovedmenuen har sin helt egen opsætning, men indstillinger og undermenuer følger heldigvis standarden hos iOS.
Selvom du køber Europaversionen af Navigon med kort over 44 lande, kan du vælge præcis hvilke kort, du vil installere i enheden. Derefter kan du bruge appen helt offline – opkoblingen skal kun bruges til vejr- og trafikinformation. Det gør Navigon til et godt valg på udlandsrejsen. Navigon har en talesyntese, der læser navne på gade og skilte højt.
Et tryk på skærmen under kørslen åbner en menu med funktioner som delmål og interessepunkter langs ruten. Der er også en kørebaneassistent, der gør det enklere at finde rundt i motorvejskryds.
For: Flot 3D-kort. Talesyntese.
Imod: Forsinkelse ved start. Begrænset onlinesøgning.
Navigon
Kortdata: Navteq
Trafikinformation: Ja
Online-søg: Google
Kobling til kontakter: Ja
Sociale netværk: Ja
Kort kan installeres: Ja
Kort streames: Nej
Søkort og terrænkort: Nej
Tilpasset til iPad: Ja
Producentens hjemmeside www.navigon.com
Pris Skandinavien 529 kr
Pris Europa 529 kr
Karakter
Installation 4/5
Ydeevne 4/5
Brugerflade 5/5
Funktioner 4/5
Total 17/20
Historien følges op
Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 15/5/2013 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring emnet Guide: Smart tilbehør til den aktive og sunde – Klik her for at læse artiklen.. Seneste nyheder om iPhone finder du her..