Test af 10 fede spil til iPhone og Android – og ét vi advarer mod
Test af 10 fede spil til Android og iPhone: Icebreaker Hockey
Icebreaker Hockey er et underligt spil. Min mistanke er, at det begyndte som en måde til at vise, hvad man grafisk og fysikmotormæssigt kan med en android eller iPhone.
Spillet går ud på at undgå tacklinger på hockeybanen. Målet er at nå fra den ene kortside til den anden og score mål.
Mellem spilleren og målet står modstanderen, hvis eneste mål er at få en sønderrivende tackling ind.
For hver gang man scorer, øges sværhedsgraden, ved at flere modstandere står i vejen. Undgå tacklingerne gør man ved at finte, dreje eller skifte retning. For at gøre det mere interessant er der også en del farvede områder på isen, der giver forskellige summer point, hvis man kører over dem.
Spillet er faktisk ret sjovt, men frem for alt er det flot, og udviklerne har skabt en lækker fornemmelse i skøjtningen.
Desuden er det rigtig flot, når man ryger ind i en tackling, eller når modstanderen misser og glider forbi liggende på isen. Men til slut sidder man og ønsker, at udviklerne ikke havde stoppet, men havde lavet et ”rigtigt” hockeyspil.
Forudsætningerne er der jo allerede, flot grafik, god fornemmelse og en vidunderlig fysikmotor. Man må håbe, at der måske kommer mere i fremtiden, for selv om dette spil efterlader en lidt skuffet, viser det også, hvilket potentiale der er i spil til Android og iPhone.
Til: Android, iPhone
Pris: Cirka 17 kroner til Android / 6 kroner til iPhone
Karakter: 5/10