iPad Pro (2018) kan blive største iPad-opgradering i lang tid

Den version af iPad Pro, der kommer i år, kan meget vel blive den største iPad-opgradering i mange år - ny magnetisk på bagsiden kan blive blandt nyhederne.

iPad Pro (2018) kan blive største iPad-opgradering i lang tid

Mange havde nok håbet på, at Apple også ville afsløre nyt om en kommende iPad, da de holdt iPhone-event i september måned, men sådan blev det ikke. Det er dog ikke sådan, at de håbefulde giver op. Måske kommer der nyt denne måned, lader de til at tænke. Det kan vi ikke sige noget om, men i mellemtiden dukker der detaljer op om de påståede iPad Pro (2018).

 

iPad 2018 med edge-to-edge-skærm og Face ID

Denne gang kommer rygterne fra 9to5Mac, og det meste af informationen har vi allerede hørt før, men at de dukker op igen, kan jo ses som en form for bekræftelse af deres rigtighed. En af de detaljer, der både har været med før, og som også er med denne gang, handler om en edge-to-edge-skærm med Face ID.

Skal vi tro rygterne, får skærmen dog ingen notch, som vi kender det fra telefonerne. For selvom rammen om skærmen er smal, er den stadig bred nok til at rumme TrueDepth-kameraet. Hjemknappen forsvinder, men til gengæld tilføjes understøttelse af ekstern 4K-skærm takket være, at Apple for første gang siges at give iPaden et USB-C-stik.

Se også: Priser på de bedste tablets

 

Ny magnetisk forbindelse på bagsiden

Der skulle ifølge 9to5Macs oplysninger også komme en ny version af Apple pencil og en helt ny magnetisk forbindelse på bagsiden, der gør det lettere at forbinde til tilbehør. Den funktion er tænkt at erstatte Smart Connector, der sidder på siden af iPaden i dag. Det betyder, at der formentlig også kommer et nyt Smart Keyboard.

Som altid med rygter er det en god idé at tage det hele med forbehold. Stemmer rygterne, lyder det dog rigtig spændende og vil være den største opdatering af iPaden i lang tid.

Se også: Nyheder om iPad Pro 2018