Google vil igen satse på tablets efter flere års svigt

Google leder efter en chefudvikler til at ny satsning på en bedre Android tablet-app oplevelse - kan Android-tablets komme tilbage på markedet?

Google vil igen satse på tablets efter flere års svigt

I 2010 lancerede Apple den første model af iPad. På den tid så mange enheden som en ret fjollet idé. En gigantisk smartphone, hvem ville dog have sådan en, tænkte man. Men det var Apple det trak det længste strå og kunne indkassere en rigtig god indtjening på sin tablet. iPaden er i dag stadig den mest populære tablet og dens popularitet holder fast.

Flere producenter har stoppet produktionen af tablets

Efter iPadens debut tog det ikke lang tid, før en tablet fra Google dukkede op. Først kom en række produkter i Nexus-serien, hvor Nexus 7 var en af dem, der gav bedste indtryk. Den seneste tablet fra Google havde navnet Pixel C.

Derudover har der selvfølgelig været en lang række tablets på markedet fra andre Android-producenter, men vi ser ikke lige så mange nye produkter på markedet, som vi gjorde tidligere. Faktisk har flere tidligere producenter helt trukket stikket på tablets.

Efter Pixel C tog Google en pause fra kategorien, inden de igen dukkede op med en nye serie computere i Pixel Slate-serien, der kører Chrome OS. En enkelt generation blev det til, inden Google helt skippede tablet-markedet.

Google tager igen tablets alvorligt

Det bliver formentlig ikke en tablet fra Google, der bliver tale om, men det lader til, at selskabet gerne vil gøre et forsøg på at stjæle en del af Apples markedsandel. En jobannonce fra Google viser selskabets nye interesse i tabletmarkedet.

I annoncen leder Google efter en Senior Engineering Manager, Android Tablet App Experience. Her er et uddrag af annonceteksten: “Vi mener, at fremtiden for computere er ved at bevæge sig i retning af mere kraftfulde og effektive tablets. Vi arbejder på at levere det næste kapitel af computere og input ved at lancere problemfri support på tværs af vores platforme og oplevelser, der åbner op for nye og bedre måder at være produktiv og kreativ på.”

Se også: Bedste tablets

Alle har brug for et bedre styresystem til Android-tablets

I teksten nævnes der ikke noget om en eventuel ny Google-tablet, men det ser ud til, at Google vil have ansatte, der skal hjælpe til med at få Android-tablets på markedet via andre Android-producenter.

Det betyder med andre ord, at Google måske endelig er ved at indse, at det kræver støtte fra andre producenter, hvis Android-tablets skal blive en succes. Det er ikke noget, Google kan klare helt selv. Og det er heller ikke noget, andre producenter kan klare selv uden et godt og brugervenligt styresystem fra Google.

Den nylige overraskende lancering af Android 12L var et første tegn på, at Google har fået interessen for tablets tilbage. Denne jobannonce tyder dog også på, at Google har tænkt sig at gøre mere end blot at lancere en Android-version, der er tilpasset større skærme.

Se også: Nyheder om tablets

Mere om sagen

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. Steen Jørgensen fortsatte historien. 13/12/2021 publicerede redaktionen historien; OnePlus Pad tablet klar inden for seks måneder – Du finder artiklen her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..