Stortest: De bedste og værste tastaturer til tabletten

Touch-skærm er fint. Men vil du rigtig få skrevet noget, er fysiske taster at foretrække for de fleste. Vi har testet seks forskellige tastaturer, der fungerer med din mobil eller tablet via Bluetooth.

Stortest: De bedste og værste tastaturer til tabletten

Belkins Your Type minder om Logitechs Solar Keyboard på den måde, at det også fungerer som etui, der foldes rundt om tabletten.

Udførelsen minder ret meget om Apples klassiske etui til den første version af iPad.

Belkins tastatur mangler dog muligheden for at oplade via solceller. I stedet er det klassisk opladning med USB, der gælder. Selve tastaturet fæstnes til etuiet med velcro. Først virker det som en billig løsning, men i virkeligheden er det rigtig smart.

Når du sidder med din iPad ved et bord, kan du let tage tastaturet af og på den måde finde en mere ergonomisk stilling med tilpas afstand mellem skærm og taster. Når tastaturet ikke sidder fast, er det også let at justere vinklen på skærmen på en bekvem måde.

Ulempen er selvfølgelig, at du får flere løse dele at holde styr på, hvis du for eksempel er ude at rejse. Godt for ergonomien er også, at alle bogstavtasterne, også de danske tegn æ, ø og å, er lige store.

Præcis som konkurrenten har Belkin tilføjet en linje med genvejstaster til forskellige funktioner som at klippe og sætte ind.

I visse apps fungerer de dog ikke rigtig, men det er nok ikke tastaturets skyld. Karakteren trækkes dog ned af, at tastaturet giver efter, når man skriver på det, og at Belkin har valgt at sætte en stor kant under space-tasten.

3

Belkin YourType Folio
Pris: Cirka 650 kroner
Producent: Belkin
Fungerer med: Nye iPad og iPad 2

Karakter: 7/10

Seneste nyt om emnet

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 28/11/2012 fulgte vi historien op med nyheden; dukaPAD test: Tablet til seniorer er tung at danse med – Du kan læse den her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..