OnePlus Nord 5: Flagship-oplevelse til under 4.000 kroner
Med Nord 5 forsøger OnePlus at rykke grænserne for, hvad man kan forvente af en smartphone i mellemklassen. Resultatet er en mobil, der leverer bemærkelsesværdig høj ydeevne og funktionalitet til en pris langt under de typiske premiumtelefoner. Se vores test på video herover.
Se også: Find skarpe priser og tilbud på OnePlus smartphones
OnePlus Nord 5 har høj ydeevne
OnePlus har i årevis forsøgt at forene pris og performance – og med Nord 5 er ambitionerne højere end nogensinde. Med en vejledende pris på 3.699 kroner får man blandt andet den nye Snapdragon 8s Gen 3-processor, en stor 6,83″ OLED-skærm med 144Hz opdateringshastighed, et kraftigt 5.200 mAh batteri med 80W opladning og AI-drevne funktioner til både produktivitet og billedredigering.
Der er med andre ord fuld premium-smæk over specifikationerne.
Nord 5 scorer over 1,5 millioner point i benchmarktesten AnTuTu – tæt på niveauet for telefoner som iPhone 16 Pro Max, der koster tre gange så meget. Den håndterer krævende apps og spil uden problemer og tilbyder 144 FPS i Call of Duty Mobile.
Se også: Sammenlign priser på OnePlus Nord 5
Bedste kamera i mellemklassen?
På kamerasiden finder man 50 MP sensorer både foran og bagpå. Frontkameraet imponerer med autofokus og gode resultater i lavt lys, mens hovedkameraet leverer solide billeder og 4K-videooptagelse. Dog er zoom-funktionen telefonens svageste punkt, med tab i kvalitet ved høj forstørrelse.
Nord 5 er et godt bud på en mobil, der løber med prisen som bedste kameramobil til prisen 2025.
Også software og fremtidssikring er i fokus. Telefonen leveres med Android 15 og OnePlus’ egen OxygenOS 15 – fri for bloatware og med lang opdateringshorisont: fire år for Android og seks år for sikkerhedsopdateringer.
Se også: Test af OnePlus telefoner
Konklusion
OnePlus Nord 5 er et stærkt bevis på, at høj ydeevne og premiumfunktioner ikke behøver koste over 10.000 kroner. For både forbrugere og erhvervskunder, der ønsker kvalitet uden at gå på kompromis med budgettet, er Nord 5 et særdeles attraktivt alternativ i 2025.
Se også: Videotest af telefoner