Fire sundheds-apps i test til iOS, Android og Windows Phone

Det er ikke kun træning, der er afgørende, når det gælder sundhed. Alt fra kost til søvn og eventuelle sygdomme er en faktor, og her ser vi nærmere på nogle apps, der giver dig et helhedsbillede.

Fire sundheds-apps i test til iOS, Android og Windows Phone

Noom Weight Loss Coach – Begrænset sundhedscoach

Noom Weight Loss Coach er en mere funktionsrig variant af Noom Pedometer, altså en skridttæller. Weight Loss coach indeholder en skridttæller, men også vægtkontrol, madlog og træningslog for at give et helhedsbillede af din sundhed.

Via en række smarte tips til såvel din træning som kost, skal du enklere kunne gøre dit liv sundere, og som motivation er der et pointsystem, så du stiger i niveau, jo bedre du klarer dig. Abonnerer du på Nooms Pro-tjeneste, får du endnu flere guidede afdelinger og mere data at tjekke. Ulempen er som sædvanligt, selvom idéerne er beundringsværdige, at madloggen mangler meget mad.

noon

Det gør, at du må logge tingene ind selv, og så er det ikke altid helt klart, hvad det egentlig er, du laver. Desuden er et pointsystem en fin motivationsfaktor, men udover at der står, at du for eksempel er et Noom niveau fem, fører det ingen vegne. Systemet er hentet fra spilverden, men der bliver din figur jo stærkere og får nye evner, mens det her kun er et tal uden pointe.

 

Navn: Noom Weight Loss Coach

Styresystem: Android

Version (Android): 3.8.2

Udvikler: Noom, Inc.

Pris (Android): Gratis

Karakter: 5/10

Hent Noom Weight Loss Coach til Android