Googles ”egen” Tensor SoC kan blot være en ikke-lanceret Exynos

Samsung kan have spillet en langt større rolle i udviklingen af Tensor-chippen end Google vil have os til at tro - menes at være Exxynos-chip.

Googles ”egen” Tensor SoC kan blot være en ikke-lanceret Exynos

Siden Google officielt annoncerede, at der kommer en Pixel 6 og en Pixel 6 Pro til efteråret med en chip, der er særligt designet til netop de telefoner, er der blevet spekuleret vidt og bredt om, at den skal produceres hos Samsung.

Googles egen chip Tensor kan være henlagt Exynos-chip

Det seneste rygte kan være ny information, hvis det altså stemmer. Det lader nemlig til, at Tensor kan være en ikke-lanceret Exynos-chip under nyt navn. Det skulle i så fald være Exynos 9855, som Samsung har arbejdet med i flere år og som også går under kodenavnet Whitechapel.

Det er samme kodenavn, som Google internt bruger om Tensor.

Denne chip blev tilsyneladende udviklet samtidig som den med kodenavnet Exynos 9925, der kommer ud på markedet under navnet Exynos 2200 næste år. Den skal være med i Galaxy S22-serien. Det er den chip, der får AMD’s RDNA2 GPU.

Se også: Billige telefoner der er gode

Tensor kan have samme ydeevne i Pixel 6 som Galaxy S21

Med tanke på den interne betegnelse virker Tensor/Whitechapel/Exynos 9855 tættere på Exynos 9840, som på det kommercielle marked hedder Exynos 2100.

Den sidder i Galaxy S21-serien på visse markeder. Man kan altså regne med, at Googles chip får en ydeevne et sted mellem Exynos 2100 og Exynos 2200.

Det passer også perfekt sammen med lanceringsskemaet for de tre linjer – Exynos 2100 i begyndelsen af 2021, Tensor i slutningen af 2021 og Exynos 2200 i begyndelsen af 2022.

Se også: Telefoner med høj ydeevne

Samsung kan have hjulpet Google langt mere end de vil have os til at tro

Hvis det hele viser sig at stemme, lader Samsung til at have bidraget langt mere til Tensor-projektet, end Google vil have os til at tro.

Meget tyder på, at Google og Samsung har samarbejdet om udviklingen helt fra begyndelsen.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner