Huawei Ascend P6 test – Android som var det iPhone

Huawei Ascend P6 test og pris: Rent logisk kan man mene, at producenterne burde prioritere ydeevne og batteritid frem for at lave ekstremt tynde telefoner. Alligevel er Huawei Ascend P6 fascinerende let at synes om og er vel det nærmeste vi designmæssigt kommer en Android, der ligner iPhone.

Huawei Ascend P6 test – Android som var det iPhone

Interessant er, at telefonen har den nyeste version af Android og en quad core-processor, som Huawei selv har udviklet.

Ser vi videre på software, har Huawei foretaget et par tilpasninger af Android, og tydeligst er nok, at du ikke finder en liste over alle apps, men at alt samles direkte på en af startskærmene sammen med de widgets, du bruger.

Det adskiller sig fra, hvordan man andre Android-enheder fungerer, hvor man udvælger hvilke apps, man vil have hurtig adgang til fra startsiden, og derudover finde den komplette app-liste via et menuvalg.

Du kan lave mapper med apps, så der er ingen begrænsning i Huaweis løsning, men det kræver lidt tilvænning.

Som en parentes er det jo på denne måde, iPhone og iOS fungerer, at startskærme fungerer som det sted, hvor man finder alle sine apps, og at en app, du fjerner derfra, også slettes helt fra telefonen.

huawi-ascend-p6-startskærm huawi-ascend-p6-vs-iphone-5-menu

Eftersom apps og widgets blandet hulter til bulter, kan det dog være lidt svært at finde ud af, hvor en nyinstalleret app er havnet, eller for eksempel at finde kameraikonet, når man vil skynde sig at tage et billede.

Jeg synes dog, at man vænner sig til det ret hurtigt og at det fungerer godt. Ens startskærme bliver også fint varierede med en blanding af widgets, app-ikoner og mapper. Og ret beset er der jo ingen grund til man skal have apps liggende to steder i telefonen.

På startskærmen finder du fra starten Huaweis egen widget, der hedder ”Me Widget”. Der samles favoritkontakter, billedvisning, musikstyring og vejrudsigt, men hvis du vil, kan du selv tilpasse den og vælge hvilke ting, der skal indgå.

Funktionen er dog ikke særligt udviklet, og du får ikke noget, du ikke kan få i en Android fra en anden producent. Me Widget kan måske være god for nybegynderen ud i Android og smartphones, men har man bare lidt erfaring, så ryger den nok bare i skraldespanden som noget af det første, når man har tændt telefonen.

En quad core-processor til trods er fokus i Ascend P6 mere på design og kamera end noget andet. Det er altså ikke et præstationsmonster, og da vi tester netop ydeevnen i forhold til andre telefoner, placerer P6 sig ikke i toppen men nærmere i midten sammen med mellemklassetelefonerne, hvilket også stemmer overens med telefonens pris.

Den klarer dog rigtig fint store og tunge spil som GTA – det spil afvikles helt uden problemer.

huawi-ascend-p6-spil

Den interne hukommelse er heller ikke prangende. 8 GB er den på, hvor kun godt 4 GB er tilgængelig for brugeren. Når man, og det gør de fleste efterhånden, har sin mobil som den primære musikafspiller, så får man altså hurtigt fyldt telefonen op.

Heldigvis er der plads til et hukommelseskort af typen microSD. Et microSD-kort med 32 GB koster fra godt 200 kroner, så det vælter ikke det samlede budget.

Med Huawei Ascend P6 handler dog mere om design og materialevalg end om ren ydeevne. Ydeevnetestene viser som sagt ikke noget imponerende, men når vi bruger telefonen, kan vi ikke mærke, at kraften skulle være begrænset. Man suser rundt i telefonen, webbrowseren er fin hurtig, kamera start sekundet efter man trykker på kameraikonet og så videre.

I øvrigt dejligt, at der er FM-radio med i den!

Opfølgning på artiklen

Emnet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. Efterfølgende d. 26/9/2013 bragte vi sagen Nyt nummer af iPhone Magasinet i butikkerne nuKlik her og læs artiklen.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..