Huawei Honor test – bøllebankende billig og blændende Android

De unge og prisvenlige kinesere driller nu de gamle og dyrere kolleger med glimrende Android-alternativ.

Huawei Honor test – bøllebankende billig og blændende Android

_ Processor og kamera_

Ingen GTA III!

Der sidder en processor på 1,4 GHz i Honor – til spec-rytterne kan vi fortælle, at den ikke har dualcore-processor, men det behøver man nu heller ikke nødvendigvis for at få en god brugeroplevelse med flot flydende brugerflade og hurtig afvikling af programmer.

Der er fin fart over feltet, når man bruger Honor, men jeg oplever fra tid til anden, at et lille “jeg tænker-vindue” popper op på skærmen. Dog ikke i en grad så jeg generes af det i det daglige.

Derimod generes jeg ret meget af, at jeg ikke kan spille ‘Grand Theft Auto III’ på Honor. Men det kan jeg så heller ikke med andre topmodeller som HTC Sensation XL og Sony Ericsson Arc S.

Der skal åbenbart dualcore til for at trække det spil.

Men heller ikke spil som ‘Tintins oplevelser’ kan jeg hente ned, og det synes jeg ærlig talt ikke så godt om. Det er i hvert fald et skidt tegn for dem, der holder af at spille andre typer spil end Angry Birds og Abduction!

Kameraet – i dyst med den bedste

Honor har et kamera på 8 megapixel med autofokus og fotolampe og kan optage video i HD med 720p.

På papiret lyder det jo meget godt, og det er heller ikke noget dårligt kamera, men der er noget vej endnu, inden det kan matche kameraet i de bedste kameramobiler.

Det har specielt svært ved at tage gode billeder af objekter i bevægelse. Sammenligner man også stillestående billeder med for eksempel HTC Sensation XL, som lige nu har det bedste kamera i en mobil, ja så ser man også, at der er ret stor skarphed til forskel.

Honor vs XL

SE MASSER AF BILLEDER AF HUAWEI HONOR I FUNKTION MED KOMMENTARER ØVERST I ARTIKLEN.

Sagen efterfølgende

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på sagen. 1/2/2012 fulgte redaktionen op med artiklen; Får din smartphone eller tablet Android 4.0? Og hvornår sker det? Få svaret her!Klik her for at gå til artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her..