iPhone 5s test og pris: Et glimt af fremtiden er ikke nok i nutiden

iPhone 5s test og pris: Apples nye topmodel iPhone 5s byder på et par nyheder på det ydre og nogen flere på det indre. Samtidig giver den et hint om, hvordan fremtiden ser ud. Desværre kan nyhederne ikke bruges til så meget i dag.

iPhone 5s test og pris: Et glimt af fremtiden er ikke nok i nutiden

iPhone 5s – Touch ID

Lad os begynde med den mest omtalte funktion, Touch ID, eller fingeraftrykslæseren på dansk. Den er bygget ind i hjemtasten, hvilket forklarer, hvorfor ikonet på hjemtasten er væk.

Efter en kort indstillingsproces, hvor telefonen skal lære, hvordan ens fingeraftryk ser ud, kan du bruge læseren til at låse telefonen op i stedet for at taste et kodeord ind.

Du kan også bruge fingeraftrykket til at bekræfte køb i App Store og begge løsninger fungerer på få sekunder, i hvert fald hurtigere end det tager at skrive adgangskoder.

Du kan registrere alle dine fingre til oplåsning eller en andens, hvis denne også skal have adgang til din telefon. Videoer på nettet har vist, at selv kattepoter og brystvorter fungerer som identifikationsmiddel.

Vi testede at registrere med vores næser og selvom det ikke fungerede specielt godt, så havde vi faktisk held med det en gang i mellem.

Det skal vel ikke ses som en decideret sikkerhedsbrist, men mere som noget sjovt at lege med. Der er dog dukket videoer om, der viser, hvordan læseren kan knækkes, men det virker til at være en længere proces, hvor man i hvert fald behøver ens fingeraftryk på en eller anden måde for at kunne gøre det.

iphone-5s-fingeraftrykslæser

I store træk betyder fingeraftrykslæseren sammen med Apples øget fokus på sikkerhedsfunktioner i Find min iPhone, at iPhone 5s er betydeligt sværere at sælge for tyveknægte.

Touch ID er blevet kritiseret en del i forbindelse med den store sikkerhedsskandale, hvor amerikanske NSA ulovligt at fået indblik i millioner af menneskers gøren og laden på nettet – med fingeraftrykslæseren får NSA og andre lignende institutioner endnu en måde at rage informationer til sig, lyder anklagen.

I følge Apple skal man dog ikke være nervøs. Læseren sender ikke på informationer videre, de gemmes kun i læseren, som kun kan bruge informationerne til at sende et signal til bekræftelse af fingeraftrykket.

Selvom betalinger i App Store og oplåsning med ens fingeraftryk er en smart nyhed, så kan det være svært at se, hvilke andre funktioner den skal være rigtig brugbar til lige nu.

Prissammenligning: Bedste pris iPhone 5s

Betalinger og betalingsoplysninger via andre tjenester skulle kunne bekræftes via læseren og sådan noget som at logge ind på ens mobilbank vil også kunne gøres betydeligt smartere med fingeraftrykslæseren. På sigt skulle Touch ID kunne åbne op for flere tjenester, men lige nu sidder vi lidt med følelsen af, “hvad skal det gøre godt for”, når vi bruger teknikken.

Historien efterfølgende

Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 4/10/2013 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en ny vinkling på emnet iPhone 5c test – Sådan er den billigere iPhone – Den kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..