iPhone 6 Plus testet: Stor, robust og hurtig

Apples store iPhone 6 Plus sat under lup – og bøjetest.

iPhone 6 Plus testet: Stor, robust og hurtig

iPhone 6 plus test: iPhone er et specielt produkt. En meget stor del, der læser denne test, gør det egentlig ikke for at finde nogen specielle forbrugeroplysninger, men for at finde ord, holdninger og kommentarer, der bekræfter deres verdensbillede.

Enten er man iPhone-ejer og overvejer at opgradere ens iPhone til en nyere model – måske du har været iPhone-bruger, og efter at have prøvet noget andet overvejer du at vende tilbage.

Eller også befinder du dig overhovedet ikke i Apple-universet og læser det her for at finde oplysninger, som du kan grine af og pege fingre af som noget, der allerede har været til Android-mobiler i lang tid.

iPhone er speciel – enten bekræftes du i det, som undertegnede skriver eller også har du den tanke, at jeg er købt og betalt af Apple og ikke tør uddele kritik af den.

Med det sagt, så lad os komme til sagen!

Den store model af iPhone 6, nemlig iPhone 6 Plus (det bliver i øvrigt noget værre rod næste når, når der kommer en iPhone 6s Plus!) er uden tvivl den største nyhed af Apples to nye iPhone 6’ere.

At de valgte at komme med en iPhone med større skærm var ventet, men at de ligefrem gik hele vejen med en model med 5,5 tommer, det var egentlig lidt uventet. Rygterne om det gik mange måneder inden, men alligevel.

Men der er jo et kæmpe marked for det, specielt i Asien sælges de store phablets som varmt brød, specielt ærkerivalen Samsung har haft stort held med deres Galaxy Note-serie. Dog bruges den store skærm ikke til noget specielt hos de fleste producenter, der laver phablets, og det samme gælder desværre iPhone 6 Plus.

Med det nye design virker det som om, at Apple prøver at komme lidt væk fra deres tidligere designsprog.

Kanterne på enheden er, sammen med kanterne på frontglasset, afrundede og den er meget mere bekvem at holde i hånden end tidligere. Metalrammen rundt om mobilen betyder, at Apple måtte finde en speciel måde at placere antennerne på. Det har de løst ved at placere dem to steder på bagsidens top og bund, noget der minder ekstremt meget om løsningen på HTC One M8.

Nu er One M8 en af de absolut flotteste mobiler overhovedet og selvom iPhone 6 Plus også er velbygget, så sidder man lidt med følelsen af, at Apple godt kunne have kræset lidt mere for materialerne til denne pris.

Det samme gælder kameraet på bagsiden. Det er absolut ikke usædvanligt at kameraoptikken stikker ud på mobiler, men de kan altså godt bygges helt ind i telefonen, noget Apple selv tidligere har vist. De fleste vil sikkert sætte et cover på deres iPhone for at beskytte den og så spiller det måske ingen rolle, men med tanke på, at det er Apple, der står bag designet, så er der altså tale om lidt af en øjebæ.

Vi havde hellere set, at iPhone 6 Plus var en halv millimeter tykkere for at få optikken helt væk og så kunne Apple også samtidig gøre batteriet kraftigere. Mere tykkelse havde måske også kunnet forhindre den nu famøse Bendgate, hvor brugere har beklaget sig over, at den bøjes i lommen, altså iPhone 6 Plus…

Den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Reports har faktisk vist, at iPhone 6 Plus er blandt de mest robuste topmodeller lige nu, så måske man skal tage BendGate med et gran salt. Vi har selv prøvet ret ihærdigt at få mobilen til at bøje uden det lykkedes os. Rimeligvis handler det altså ikke om, at iPhone 6 Plus begynder at bøje bare du har den i hænderne og kigger på den, men at der skal et ret voldsomt tryk til.

Når det gælder størrelsen i almindelighed, så er iPhone 6 Plus blandt de absolut tyndeste phablets på markedet, men både bredden og især længden måler noget mere end konkurrenterne i samme klasse.

Mere om sagen

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 29/9/2014 var der nyt om emnet i en artikel der belyste emnet BendGate: Sammenlignende test viser iPhone 6 Plus er meget hårdfør – Du finder den her. Få også seneste nyt om temaet her..