iPhone 6 Plus testet: Stor, robust og hurtig

Apples store iPhone 6 Plus sat under lup – og bøjetest.

iPhone 6 Plus testet: Stor, robust og hurtig

Bedre kamera

Apple har valgt at holde på de 8 megapixel i kameraet, noget de har gjort i længe. I sandhedens navn er det faktisk også rigeligt for de allerfleste. Det handler ikke kun om antallet af megapixels, for at få gode billeder, men også hvordan de understøttes af kamerasoftwaren.

De er heller ikke hoppet på vognen med laser-autofokus eller afstandskamera. Derimod taler Apple gerne om deres nye autofokus-teknik, der gør, at kameraet ekstremt hurtigt kan ændre fokus i billedet. Hidtil er vi endnu ikke stødt på noget scenarie, hvor autofokussen har føltes langsom, så Apple ser ud til at have ret i deres pralerier – generelt har langsom autofokus aldrig rigtig været et problem i tidligere udgaver af iPhone.

Når det gælder billedkvaliteten, så handler det stadig om rigtig gode billeder. De lander måske ikke helt i den absolutte kameratop, men det er faktisk rigtig tæt på.

Noget, Apple mestrer bedre end de fleste, er at sikre en jævn og høj billedkvalitet uden at noget stikker i øjnene med for mørke billeder det ene øjeblik og totalt fejlindstillet hvidbalance det andet øjeblik.

Noget, der dog skiller sig lidt ud efterhånden, er, at kamera-appen ikke er helt så nedbarberet for funktioner mere. Nu er der faktisk en del funktioner, som timelapse, slow motion og man kan også indstille en timer. Jeg synes, det klæder iPhone at få lidt flere muligheder – og det er bestemt stadig uhyre let hurtigt at vælge de muligheder, der er.

I mørke udnytter den store iPhone den optiske billedstabilisering godt, noget den mindre variant må klare sig uden (den kører en elektronisk variant). Den optiske billedstabilisering skal gøre billeder i dårligt lys skarpere uden at man behøver at fyre løs med fotolampen og det fungerer faktisk i ret stor udstrækning.

Mere om sagen

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 29/9/2014 var der nyt om emnet i en artikel der belyste emnet BendGate: Sammenlignende test viser iPhone 6 Plus er meget hårdfør – Du finder den her. Få også seneste nyt om temaet her..