Kuo: Kun iPhone 15 Pro Max får periskoplinse

Når Apple sender iPhone 15-serien på gaden næste år, bliver det kun Pro Max, der får kamera med periskoplinse.

Kuo: Kun iPhone 15 Pro Max får periskoplinse

Apple var måske nok først ude med en smartphones med telelinse, men når det gælder kamera med periskop, så halter de bagefter alle de andre mobilproducenter. Analytiker Ming-Chi Kuo har nyt om nogle af alle de påstande, der har været om Apples første periskoplinse, der skal komme til iPhones næste år.

Dog kun i iPhone 15 Pro Max. Det betyder, at den mindre iPhone 15 Pro må nøjes med den klassiske telelinse.

Kan forstørre op til seks gange

Kuo siger, at periskoplisten kan forstørre op til seks gange og er en 12 megapixel 1/3” sensor med sensor shift stabilisering. Vi har tidligere hørt om en maksimal forstørrelse på fem gang, men det kan være ændret på det siden.

Der er trods alt mere end et år til, at iPhone 15-modellerne kommer på markedet. Seks gange forstørrelse er det dobbelte end det, vi finder i iPhone 13 Pro duo, der har 3x linser.

Se også: Priser på iPhone

Pro er først med nyeste kamerateknologi

Det er ikke første gang, vi ser den bedste kamerahardware i den dyreste og største iPhone-model. Senest så vi det med iPhone 12 Pro Max, der var den eneste i serien med en 2,5x forstørrelseslinse, og den eneste med en større sensor i hovedkameraet.

Periskopmoduler fylder helt naturligt mere i telefonen end en almindelig telelinse, og den mindre iPhone Pro er ikke så stor, formentlig kommer den til at beholde skærmstørrelsen på 6,1 tommer. Inden Android i den størrelse har periskop. Apple er nemlig ikke den eneste producent, der nøjes med at sætte periskoplinser i deres bedste og største modeller.

Kuo mener dog, at Apple kan få det til at fungere, og at begge iPhone 16 Pro-modellerne i 2024 får periskoplinse. De har arbejdet på en utraditionelt design med to prismer, noget vi har set i patentansøgninger.

Se også: Test af de bedste kameratelefoner

iPhone 14 på trapperne med 48 megapixel

Senere i år er det tid til iPhone 14-seriens lancering. Pro-modellerne, og kun dem, forventes at få en opgradering til hovedkameraer på 48 megapixel, mens de to billigere modeller beholder kameraet på 12 megapixel.

Selfiekameraet får også en opgradering, nemlig autofokus.

Se også: Nyheder om iPhone