Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil

Så er det igen blevet tid til at kigge en række fede spil en ekstra gang efter i sømmene.

Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil

Shark Dash

Jeg ved ikke, hvor mange Angry Birds-kloner der er derude, men at der er mange, er sikkert og vist.

Shark Dash er endnu en, der let kunne droppes med et skuldertræk, hvis ikke det var for den opfindsomme humor. Historien er lige så skør, som den er enkel.

En flok gummihajer lever et fredfyldt (og romantisk!) liv i badekarret. Pludselig vendes hele deres tilværelse på hovedet, da en flok skøre og usædvanligt ondsindede gummiænder invaderer deres lille naturreservat. Ikke nok med at ænderne bider og laver ballade, de kidnapper også din hajhun, og nu er det op til dig at guffe ænder og få din skattebasse tilbage.

Hajen ”lades” ved, at man trækker halefinnen ud, samme princip som slangebøssen i Angry Birds, men her kan hajen flyve i alle retninger. I og omkring badekarret er der ud over mønter og ænder, man kan guffe i sig, også forhindringer af forskellig slags.

shark dash

De kan præcis som kanterne på badekarret bruges som billardbande for hajen eller til at sætte forskellige kædereaktioner i gang. Der er nogle gange nogen rør, der slynger hajen af sted, hvis man rammer rigtigt.

Hver bane går ud på at samle alle mønter og spise alle ænderne med så få træk som muligt. Vil man have tre stjerner, gælder det om, at man gennemfører med det antal træk, der oplyses i starten af banen. Man kan godt bruge flere og alligevel avancere til næste niveau, men så får man ikke fuldt point. Du har ikke så mange forsøg, du vil – for mange mislykkede udfald får proppen i karret til at hoppe ud.

Efter min mening er spillet ikke lige så præcist som Angry Birds, i hvert fald hvis man ikke ser på den udgave af Angry Birds, der udspiller sig i rummet. Årsag og virkning er ikke altid indlysende, og nogle gange er der rigtig mange ting at tage hensyn til for at forsøge at forudse slutresultatet. Succesen virker mere tilfældig.

Trods det vender jeg tilbage til mine hajer gang på gang – jeg kan måske helt enkelt bedre lide hajer end fugle, eller også er der noget her, der faktisk er rigtig godt.

Pris: Gratis
Karakter: 7/10