Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil

Så er det igen blevet tid til at kigge en række fede spil en ekstra gang efter i sømmene.

Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil

Death Rally

At den finske spilproducent Remedy kan lave skønne ting, ved vi allerede. De står nemlig bag det klassiske Max Payne 1 og 2, men Death Rally har intet at gøre med disse film noir-skydespil. I stedet minder stemning og oplæg om det gamle Amiga-spil Super Cars 2.

Der er to forskellige måder at styre bilen på i Death Rally, ja egentlig handler det mere om, hvordan kameraet opfører sig. Dit perspektiv er det samme som en fugls, men i den første metode er banen statisk, og man må tilpasse styringen.

Efter en del øvelse kan man i hvert fald få det til at flyde nogenlunde, men det er en meget mere usikker oplevelse på en mobilskærm, end jeg husker, at det var på min gamle Amiga. Personligt foretrækker jeg, at banen roterer efter bilens retning.

Spillets udseende er præcis som Road Warrior mere af den tegnede slags men er betydeligt pænere. Banerne, man kører på, er varierende, og selvom skærmen hurtigt kan blive fyldt op af modstanderbiler (hvoraf den ene altid er bossen, som man skal forsøge at eliminere eller komme foran for at få endnu flere point), eksploderende tønder, kasser, der giver ekstra våben og andre bonusser, er det aldrig rodet.

death rally

Bilerne opdaterer man ved at skyde kasser, der er spredt ud på banerne. De indeholder både nye dele og ekstra turbo og den slags, som man kan udnytte i løbet af spillet.

Synes man, at det går for langsomt at opdatere slæden ved at samle ting under løbet, kan man lave in-app-køb af nye dele, men efter min smag er det spild af penge, selvom det kun handler om 6 kroner per køb.

Samme princip gælder for at få adgang til nye baner, og det tager et godt stykke tid, før man har fået samlet nok point sammen. Selvfølgelig er det sådan med vilje, for at utålmodige spillere i stedet skal bruge penge, men jeg synes, det er en ret utiltalende fremgangsmåde.

Der er andre spillealternativer end det traditionelle ”kom først i mål”.

Du kan vælge at have ”shoot-out” med politiet, og så er der specielle udfordringer at tage imod, som kun at køre mod en af modstanderbilerne. De giver lidt forfriskende variation, for en følelse af udvikling i historien eller andet, der skal få mig til at fortsætte spillet, får jeg aldrig. Men større våben er alligevel en ret god gulerod.

Navn: Death Rally
Pris: Gratis
Karakter: 7/10