Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil

Så er det igen blevet tid til at kigge en række fede spil en ekstra gang efter i sømmene.

Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil

Reckless Racing 2

Reckless Racing 2 er lidt flottere end 1’eren, men det handler frem for alt om nye baner og biler. Det er, som det lyder: Et racerspil, hvor du skal komme først i mål.

Der er flere forskellige spillestile og masser af biler. Singlespillermuligheden kan du bruge som træning, men du skal spille karriere og arkade for at låse baner op til singlekampene. I karrierespillet kan du køre forskellige cups, hvor du skal prøve at komme i mål før de andre.

Derudover er der et par andre spillestile, for eksempel elimination-race, hvor den, der ligger sidst efter hver runde, ryger ud, så her gælder det om at placere sig godt.

Jeg er personligt stor fan af serien Reckless Getaway, som jeg synes, er et af de bedste racerspil til Android, men jeg er slet ikke lige så vild med Reckless Racing 2. En vigtig pointe for mig ved racerspil er netop fart og spænding, og det, synes jeg, mangler i Reckless Racing 2.

Det føles aldrig, som om det går særligt hurtigt. Det havde været langt sjovere, hvis bilens fart havde været større og kontrollerne mere præcise. Nu er det lidt, som om alt sker i slowmotion i baggrunden, og at den indviklede styring havner i fokus hele tiden i stedet for et fartfyldt løb mod andre spillere.

Du styrer ved hjælp af fire pile, men jeg tror, det havde fungeret bedre med en virtuel styrepind – at dele højre, venstre, frem og tilbage op i fire forskellige virtuelle knapper i hele den nedre del af skærmen gør, at det er svært at ramme rigtigt og få en rar spiloplevelse.

r3eckless racing

Det havde været mere naturligt med en styrepind, og så havde det også fungeret sammen med virkeligt spiltilbehør.

Banerne er på den anden side varierede og nye, spillet er mere i tegneseriestil end realistisk, og det fungerer godt. At du kan opgradere bilen eller købe nye biler, er et plus.

Men jeg savner farten og friheden, som gode racerspil giver. Det gjorde jeg aldrig med Reckless Racing 1 og heller ikke med Reckless Getaway.

Pris: Cirka 30 kroner
Karakter: 6/10