OPPOs rulbare smartphone-koncept fejer foldbare af banen

Oppo X 2021 er en ny type rulbar telefonkoncept, hvor skærmen skubbes ud til begge sider og dermed kan gøres større.

Det er ingen hemmelighed, at OPPO er en af de smartphoneproducenter, det er mest interessant at følge, hvis man er fascineret af de lidt mere vilde tech-ting. Fra deres periskop-kameraer til vanvittigt hurtige opladningsløsninger, de er kommet med meget innovativt den seneste tid. Næste nyskabelse er et smartphonekoncept for en rulbar smartphone.

Oppo X 2021 – skærmen kan rulles ud

Oppos koncept bærer navnet OPPO X 2021 og den har et rulbart mekanisk display. Det folder sig ud efter et enkelt tryk. På den måde går telefonen fra en OLED-skærm på 6,7 tommer til en skærm på 7,4 tommer.

Det er to små motorer, der styrer det hele og ruller skærmen ud med samme kraft i begge halvdele af telefonen. Når den er slået ud, støttes skærmen af metallag under skærmen, der sikrer, at den ikke bliver skadet. Du kan se video med telefonen i aktion øverst i artiklen.

Man kan diskutere, hvad man får ud af at gå fra 6,7 til 7,4 tommer, men selve konceptet er interessant. Kan man på et tidspunkt både rulle skærmen op og ud til siderne, så står vi med meget interessante muligheder.

Se også: Anmeldelse af telefoner

Ingen synlige overgange i skærmen

En anden spændende detalje er, at Oppo skal have udviklet sig frem til en skærm helt uden mærkbar overgang, noget som de foldbare skærme i dag ikke kan prale med. En rulbar model er heller ikke nødt til at have de ekstra hardwareløsninger, som vi ser hos de foldbare modeller i dag.

Det er ikke nødvendigt med to skærme eller to kameraer for at telefonen fungerer lige godt rullet sammen som rullet ud.  Oppo har også arbejdet på softwaren, som de viser i en video. Når skærmen ruller ud, reagerer elementerne på skærmen på det og spreder sig ud for at passe til den større skærm.

Se også: Priser på telefoner med store skærme

Kun på konceptniveau

OPPO X 2021 virker jo lovende, men der er som sagt tale om en konceptmodel, og vi ved ikke noget om, hvornår et sådant koncept kan se dagens lys. Det er også fuldt muligt, at et sådant design fører helt egne udfordringer med sig, som vi har set det med de foldbare telefoner.

Men får producenterne det hele til at fungere, kan en rulbart design vise sig at være mere praktisk end det foldbare. Fremtiden for smartphones ser lys og spændende ud med nye formater.

Oppo har ikke sagt noget om deres planer for at føre konceptet ud i virkeligheden i den nærmeste tid. Det er dog stadig super spændende, da det er det første rulbare koncept, vi har set fra en af mainstream-producenterne. Kinesiske Oppo er ikke tilstede i Danmark, men de er kæmpe store i Asien og er i top 5 over de største mobilproducenter i verden.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner