gs-4-4g+

Samsung Galaxy S4+ test og pris: Gammel vin på gammel flaske

Da Galaxy S4 kom i foråret, kom den i to forskellige varianter, en med Samsungs ottekernede Exvnos-chip og en med Snapdragon 600 som chip, der blev solgt på forskellige markeder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

De blev begge kaldt Galaxy S4 og adskilte sig mest fra hinanden med nummerbetegnelsen I9500 og I9505. S4+ har en tredje chip, Snapdragon 800, og kalder sig Galaxy S4 I9506, når man tænder den.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

En meget beskeden opdatering, men i hvert fald en opdatering til standarden for efterårets topmodeller som Sony Xperia Z1, LG G2 og Samsungs egen Note 3. Eller næsten, for Note 3 har 3 GB arbejdshukommelse, mens Galaxy S4+ må nøjes med de 2 GB, den oprindelige S4 havde.

Måske fyldte den større hukommelse mere. Mindre forståeligt er det, at Galaxy S4+ leveres med version 4.2.2 af Android. Ikke så meget fordi Note 3, der kom på markedet tidligere, havde 4.3 fra starten, men fordi den ældre Galaxy S4 allerede har fået en opdatering til 4.3.

En sådan opdatering findes i skrivende stund ikke til Galaxy S4+, hvilket på en mærkelig måde gør telefonen mere forældet, end den model den erstatter. Nu kan man mene, at der ikke er kæmpeforskel på de to Android-versioner, men systemopdateringen til S4 indeholder også en hel del andre rare nyheder, såsom sikkerhedssoftwaren Samsung Knox.