Samsung Galaxy S4 test: Teknisk slaraffenland, brugermæssig rodebutik
Meget af Touchwiz UI, der er Samsungs software og ligger ovenpå Android 4.2.2 kender vi fra tidligere versioner. At det ikke er en ”renere” Android-version, er ikke noget problem set fra et præstationsperspektiv, eftersom mobilen er så hurtigt i sig selv. At jeg derudover synes, at designet er lidt for larmende, er en helt anden historie.
En nyhed, jeg dog er meget glad for, er den nyttige og brugbare lynvælger. Trækker man notificeringslisten ned med to fingre, eller mere traditionelt med en og klikke på lynvalgsikonet, får man hele 20 alternativer frem. Mange af dem, for eksempel ”luftvisning” har også flere alternativer, hvis man holder ikonknappen nede.
Så føres man til funktionens hovedmenu, der ligger i ”Indstillinger”. Det hele kan være lidt overvældende, men vil man bare hurtigt starte eller stoppe en funktion, er det superpraktisk. En anden ting, jeg kan lide, er muligheden for at tilføje widgets og programmer direkte på den låste skærm, uden at skulle dybere ned i systemet.
At formsproget ikke har taget nogen revolutionerende skridt, er hverken overraskende eller ønskværdigt. S4 er meget lig forgængeren. Den er minimalt lettere (positivt), minimalt tyndere (positivt), har lidt skarpere kanter (smagssag), er glat som sæbe (negativt) og den er præcis så plastikagtig, som man frygtede, den ville være (negativt).
At plasten, i hvert fald på den sorte variant, har et kulfiberagtigt mønster, der kan ses mere eller mindre alt efter, hvordan lyset falder, og at det skal forestille aluminium, gør ikke den store forskel.